mandag den 30. april 2012

Klappet og klart, og lige til at sende ud i verden.


Maleriet med ærteblomsterne, til guldbryllupsinvitationen, er nu blevet trykt og er klart til at blive sendt.
Der skulle ikke kun trykkes invitationer, men også bordkort til festen.
Jeg valgte at bruge hele motivet, og ikke kun et lille udsnit, til bordkortene. Motivet egner sig fint til at blive trykt i mindre mål.
-farverne på mine fotos i dette indlæg er meget mørke. Vil du have en fornemmelse af de rigtige farver på maleriet, skal du kigge på det forrige indlæg http://hannerimmensuniversconebane.blogspot.se/2012/03/guldbryllupsinvitation.html.

Bordkort


Invitation

Kuvert med tryk på forsiden

Skåret til, samlet, pakket og klart


Alt er nu afleveret og blev taget imod med kyshånd ;o)
Dejligt at lave noget, der rammer 100% plet.

Kærligst Hanne

lørdag den 28. april 2012

Guldbryllupsinvitation

Jeg har malet ærteblomster i lilla, rosa og pink som blomsterne i min svigermors brudebuket.
Maleriet til invitationerne er færdigt og jeg har allerede fået trykt kortene, motiv på kuverterne og bordkort med navn. Alt det får I at se senere, for nu vil jeg nemlig vise hvordan jeg maler et maleri.

SE MED HER:

Det færdige maleri, klar til at komme i trykken


DIY

Her kan du se, hvordan du kan male et billede.

 Først maler du en baggrund i flere nuancer. Det vil give dybde i det færdige maleri. 
Læg mærke til at det er mørkest i bunden og lysest foroven.

 Stilke og de første blade tegnes op og males 1. gang

 Her har jeg lagt lys på bladene. Farverne er ikke så gode, men du kan sikkert fange ideen.

 Jeg begynder at lægge flere detaljer ind.

 Ærteblomsterne bliver tegnet op og de første lilla og rosa farver lagt på.
Maleriet begynder allerede at tage form.

Flere detaljer i blomsterne og jeg lægger nu også "lys" ind på blomsterne.
Lyset er den hvide- /lyse farve og skal ikke forveksles med de hvide blomsterblade.

 Når malingen er tør, tegner jeg en konturstreg med sort tusch.
Jeg synes, at det giver billedet lidt mere karakter og det må gerne stå meget skarpt, da det skal bruges til kort og bordkort, og derfor skal gengives i et mindre format.

Det færdige resultat inden det kommer i fotoshop og bliver finpudset, får navn og gjort klar til tryk.



Kort, kuverter og bordkort viser jeg her på bloggen om et par dage.
- jeg skal nemlig en lille tur i sommerhus og der er desværre ingen netforbindelse.


Rigtig god weekend til alle her fra Skåne ;o)

Kærligst Hanne


Et lille stemningsbillede fra arbejdsværelset i går ;o)

fredag den 27. april 2012

SÅ er jeg klar...

Til at male billedet til guldbryllups-invitationen.
Mine svigerforældre skal holde guldbryllup og jeg har lovet at lave invitationen.
Skulle egentlig havde været i gang for et par uger siden, men blev forhindret.
Min svigermor har sendt mig et billeder af hendes brudebuket, som hun gerne vil have, at jeg finder inspiration i. Det betyder, at jeg forestiller mig, at det der kommer på papiret er et blomsterbillede i lilla og rosa toner. Det er dog ved at være flere år siden, at jeg gjorde noget i blomstermalerier, så håber, at det stadig sidder i fingerne ;o)

Jeg er typen der godt kan lide at gøre klar... stille tingene frem, lave kaffe, lidt at spise, musik og så skal der være ro og ryddet op omkring mig, SÅ kører det ;o)
- det fungere bare ikke for mig, når der er kaos. Det må være forbeholdt genierne !

I dag har jeg lavet en avokadosmoothie og fundet nogle druer, Uhmm....
Læste engang, at der ikke var advokater i avokado... sådan lærer man at stave til A V O K A D O ;o)

 Det der med opskrifter, det er sjældent mig. Jeg bilder mig altid ind, at jeg kan
husk hvordan man gør. Skriver derfor til jer, mens jeg husker det ;o)

Til 2 store glas skal du bruge:
1-1,5 avokado (efter størrelse)
ca. 4 dl. vanilleyoghurt
1,5 dl mælk eller til du synes at konsistensen er fin.
1-2 tsk. akaciehonning efter behov
I blenderen med det det hele og vupti.. sætter du det i fryseren, får du den meste fantastiske is 
VELBEKOMME ;o)

Det her billede er vist meste for at prale med et lille selvforkælelses-køb oven på ugens strabadser.
Sød ik' ;o))


Det ligger og venter på trykken i eftermiddag.

Gooooo....
-Ikke mere tid at spilde !

PS. Skriv hvis du springer på en avokadosmoothie eller isen. Jeg er spændt på at høre hvad du synes.
Prøv evt. at se, om familien kan gætte hvad de spiser :oD


Dejlig fredag til alle jer
Kærligst Hanne





torsdag den 26. april 2012

juhuu... det blev mig ;o)

-der vandt en Give away.
Bloggen Halager har haft en Give away og jeg var en af de tre heldige vindere. 1000 tak for det fine broderigarn. Jeg vil glæde mig til at skulle bruge det ;o)



Er du også nogle gange heldig ?

Kærligst Hanne

onsdag den 25. april 2012

Hvor er jeg da heldig...

For det er mig, der har verdens dejligste Frederik ;o)
I går tog min søn Frederik affære. Han syntes at det var på tide, at vi fik noget ordentligt og sundt mad, så vi kunne komme på benene igen. Noget med vitaminer... mange vitaminer. Derfor besluttede han sig for at gå i køkkenet og lave den bedste ærtesuppe a'la Frederik. Tror på at den hjalp... for vi har det faktisk lidt bedre i dag.
- Senere på aftenen fik vi jordbær smoothies  ;o)

 Hvis ikke du har prøvet at lave en ærtesuppe, så skulle ta' at prøve.
Det er lækker, nemt og billig aftensmad og ja, så er det hurtigt at lave.


Og i dag fandt jeg den her med Steen og Stoffer
- er den ikke bare skøn ;o))

Kærligst Hanne

tirsdag den 24. april 2012

Nogle dag kræver bare lidt mere

Og sådan en dag, er det i dag.
Jeg har været syg i de sidste dage, og det er da noget af det værste jeg ved. Alt den tid kunne være blevet brugt så meget bedre, i stedet for bare at ligge og sove.
Nå, men selvfølgelig smitter den slags og i dag er vi så to mand nede.
Derfor er der heller ikke det store at berette, men jeg fandt en at mine tegning, der handler om sommer, havet og Danmark og den vil jeg da gerne dele med jer ;o)


  Sommer i Danmark



Og midt i al min elendighed dukkede denne lille "tanke" op og hvor er det godt tænkt ;o)



Dejlig dag til alle jer derude

Kærligst Hanne

mandag den 23. april 2012

Puder kan man da ikke få for mange af.

Jeg har derfor hæklet endnu en rund pude.I kassen med garn, var der nogle nøgler i lys grøn silkegarn. Jeg har hæklet et forstykke og har et andet i tankerne. Lige nu har jeg dog gang i så meget, at jeg vist skal have afsluttet noget, inden jeg begynder på noget nyt ;o)

Jeg forestiller mig, at der skal flettes et bånd ind i de "lange masker".







Kærligst Hanne

lørdag den 21. april 2012

Nye drømme og status på solskinstæppet

-At hækle et tæppe er meget langsommeligt, og imens drømmer jeg om det næste projekt ;o)
Min gode og meget produktive veninde MONA, har gjort mig opmærksom på en ny hjemmeside, med de mest fantastiske strikkeopskrifter. Designet er lige min smag og jeg kan kun undre mig over, hvorfor jeg ikke har opdaget den side før nu. Enkelte af opskrifterne er tilmed gratis. Prøv at logge ind HER og kig med.

Det er strikdesign lige efter mit hjerte ;o)

 "I love it", som Ole Henriksen ville havde sagt ;o)


Tæppet er ved at have en størrelse, hvor det begynder at blive varmt og tungt at sidde med.

Her er så status på det hæklede tæppe.
Der går rigtig meget garn til sådan et tæppe og selvom jeg syntes, at jeg havde meget i posen, er det ikke nær nok. Derfor må jeg i dag en hurtig tur i Stof og Stil og købe mere bomuldsgarn.

Dejlig lørdag 
Kærligtst Hanne

fredag den 20. april 2012

Hvad ved jeg egentlig om at lave SUSHI ?

- Ingen ting... slet ingen ting , men jeg kastede mig ud i det alligevel.
Min forestilling var, at Sushi er mystisk og gådefuldt Japansk mad som vi, i Vesten, ikke ved en disse om at lave. Jeg ved at en sushi-kok står i lære i, ja jeg ved ikke hvor mange år, men mange,  for at kunne beherske den ædle kunst.
SÅ ikke uden frygt har jeg kredset omkring SUSHI'ens gåder og tvivlet på om det mon var klogt, at kaste mig ud i den slags "kunst".
MEN, jeg lod mig friste, og vel også lidt provokeret, til at give det et forsøg og hvilken overraskelse ;o)
(-jeg beklager den dårlige billedkvalitet)

SE MED:



Hvis du pynter sushi'en bliver den meget mere spændende og appetitlig at se på og stykkerne 
kommer heller ikke til at ligne hinanden.


 Jeg har denne lille grundbog, som jeg kigger i, men der er masser 
af gode sider på nettet, med gode forklaringer og inspiration.

 Special varerne fandt jeg i Tiger... lidt pudsigt måske ?
De kan selvfølgelig også købes i de fleste fødevarebutikker.


Måske er det i dag, du skal kaste dig ud som Sushikok?
Det kan bestemt anbefales ;o)


Kærligst Hanne







torsdag den 19. april 2012

At arbejde i glas er ikke så svært, som man skulle tro

Jeg har været til "glasaften" ... igen,
                            og kan bare ikke få nok.
Desværre kan jeg ikke deltage i det næste arrangement. Det er jo ikke så nemt, når jeg bor i Sverige og arrangementet foregår i Aalborg, men hvor ville jeg da ønske...
Jeg troede at glas var et meget vanskeligt materiale at arbejde i, men det har vist sig, at det faktisk ikke er så svært endda.
Selvfølgelig er der ting, som kræver en lidt øvet hånd, men i det store hele er det ikke så svært, at vende hjem med en succes i tasken og en rigtig god een på opleveren.
Det var hende HER, som introducerede mig til glas. Mona er nemlig arrangøren bag disse hyggelige tøseaftener, i et hyggeligt Glasværksted i Aalborg.

Der bliver faktisk ikke snakket så meget, som man skulle tro.
 For, "vi skal jo nå noget" :o)

HER ER LIDT, AF DET JEG HAR LAVET:

fad med pærer.


Jeg har lavet flere varianter af dette type fad.Motiverne har være forskellige. Bla. fladfisk, citrusfrugter og 
æbler. Jeg har først tegnet motivet op på glasset og derefter, med en"glassaks", klippet det ud og samlet motivet på den store glasplade, inden brændingen.



 En rigtig herregave ;o)



-Stilen er sådan lidt Farrari agtig og fadet var da også en gave til min mand. Her er glasset skåret ud med en glasskærer og teknikken er ganske nem. Udfordringen er måske mere at få ideerne... men så er det jo bare, at gå på nettet og snuse lidt rundt.



Patchwork i glas


Mit allerførste glasarbejde er faktisk dette fad.Det er jo nok nemt at gennemskue, at jeg her har omsat "patchwork" til glas. Det tog en evighed at skære ud, men med tålmodighed og en smule flid, 
blev det til dette fad, og så fik jeg da også lært at skære lige ;o)


Har du mulighed for og lyst til at snuppe dig et lille kursus, i at lave glas, så kan jeg varmt anbefale. Det er virkelig sjovt og et meget anderledes materiale end hvad, man ellers arbejder med.
Først følte jeg mig meget begrænset at materialets muligheder, og var måske også lidt bange for at skære mig... det skete så også ;o), men det har vist sig, at der er uanede muligheder i at arbejde med glas og resultaterne... ja dem kan I jo selv bedømme. 


Måske du selv har fået lyst, eller allerede har prøvet?

Kærligst Hanne

onsdag den 18. april 2012

Til ære for fotografen...

- har jeg toptunet huset en sidste gang, inden vi flytter.
 Egentlig orkede jeg det ikke... har jo lige selv haft hus til salg i over et år og synes at det er lidt anstrengende, men okay så !
Huset som vi har lejet her i Sverige, skal nemlig sættes til salg og selvfølgelig vil vi da være behjælpelig med, at det kan komme på nettet og forhåbentlig blive solgt rigtig hurtigt
Derfor har jeg været på farten...igen, og har ryddet op, stylet og nusset ude og inde ;o)

HER FÅR I ET LILLE KIG:

Huset er et nybygget to etagers hus, i et nybygger kvarter, uden for Lund i Skåne.
Det er meget anderledes end det hus, vi havde i Danmark, som var fra 1804 og noget så stemningsfyldt.
Vi har haft det godt her og særligt min mand har nydt, at det var vedligeholdelsesfrit ;o)
Alt har selvfølgelig sine fordele, men mit (Vores) hjerte er til det gamle og det er vores møbler og indretningsstil også. Derfor glæder vi os til at skulle flytte i vores nye, gamle hus, som I kan se salgsbillederne af HER
Vi flytter til d.1.juni


Nyd dagen derude ;o)
Kærligst Hanne

tirsdag den 17. april 2012

Jeg drømmer om sådan et...

Men for søren der er lang vej


Sidste forår og sommer hæklede jeg et tæppe i oldemortern. Et ret stor arbejde, men jeg elsker tæppet og synes, at det er blevet præcist som jeg havde drømt om. ALTSÅ. det var hele arbejdet værd ;o)
Nu er det så sådan et her, jeg drømmer om, og starten er gået...
Faktisk har jeg gang i andre ting også, men det er så rart at have et hækleprojekt i kurven, som jeg bare kan arbejde på løbende.

HER ER ET LILLE SMUGKIG:


Farverne var nogle, der var i kurven.
Jeg kommer helt sikkert til at supplere, men vil holde mig til de allerede valgte farver.

 Jeg hækler på tværs i tæppets bredde, så det føles meget langt,
- helt fra den ene ende til den anden ;o)




OBS !!!
Tina Dalbøge viser i dag "sønderjysk kaffebord".
Det er et projekt, lavet af dygtige elever på min gamle skole. Er du blevet nysgerrig og har fået lyst til at se med så tryk.... ;o)) 
HER




Kærligst Hanne

Hvad sker der mon her ?

Åhh nej, mit lille appelsintræ, har fået pletter.


Har du en ide om, hvad det kan handle om ?
Jeg har haft mit lille træ i lidt over et halvt år og de små appelsiner er endelig ved at blive orange. Træet smider ikke bladene og ser i det store hel fint ud, MEN bladene er begyndt at få hvide skjolder eller pletter.


Det fine lille træ MED pletter ;o(

OBS !!!
Tina Dalbøge viser i dag "sønderjysk kaffebord".
Det er et projekt, lavet af dygtige elever på min gamle skole. Er du blevet nysgerrig og har fået lyst til at se med så tryk.... ;o)) 
HER

Kærligst Hanne

mandag den 16. april 2012

Har du hørt om Rumble ?

Jeg tror, at der kommet et godt alternativ til Wordfeud 
- Rumble

Så har du IPhone kan du dawnloade denne App helt gratis på App Store, men pas på...

"det er vildt sjovt og lidt af en tidsrøver"
Som billedet viser, så har jeg tabt... mere end én gang ;o(
MEN, her i familien går jeg for at være en ufattelig dårlig vinder.. den værste af slagsen.
Tabe er jeg ligeglad med, men VINDE det er da bare for feeedt ;o)))

Navnet på spillet er RUMBLE


App'en ser sådan her ud og så er det
GRATIS

Håber du har fået lyst til at prøve, at spille med.

God fornøjelse ;o)

Kærligst Hanne

søndag den 15. april 2012

Forår og sommerhår

Det var blevet tid til at se, hvem der var under pelsen ;o)


Hjemme hos os er det mig, der klipper vores lille hund Søs.
Den egentlige grund til det, er ikke, at jeg er den eneste der kan gøre det, men mere det faktum, at ingen andre vil være uvenner med hende. Søs bærer nemlig nag!

Det betyder altså, at jeg de næste par dage må forvente en hund, som ignorer mig. Ingen tvivl om at hun tænker: "klipper du mig, så snakker jeg ikke med dig!"




Men sød og tålmodig, det er hun ;o)


Søndagen bød også på møbelkiggeri til vores nye hus, blomsterindkøb til havekrukkerne, og endelig var familien sammen om, at give haven en overhaling af de helt store ;o)


Håber I har nydt søndagen 
og er top klar til at starte på en ny uge

Kærligst Hanne

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...