Lækker uld og glaskugler ...
- det er bare det, der skal bruges for at lave dette lækre filtede halstørklæde med bobler.
Egentlig skulle det havde være solgt, men jeg kan simpelthen ikke skille mig af med det alligevel. Det er en "keeper" er det ;o)
Jeg har allerede haft det på, og jeg er helt sikket, det bliver ved med at være MIT ;o))
Faktisk er det ganske enkelt at lave. Du kan nemt se tv og strikke samtidig, og den slags strikkeprojekter er jo gode at have, engang imellem.
Skal det være lige så langt som mit kræver det nok lidt tålmodighed. Jeg har nemlig strikket ikke mindre end et 3 meter langt "rør", da jeg ønskede at det skulle kunne snoes rundt om halsen et par gange. Mindre kan selvfølgelig også gøre det.
DIY
2 meter langt uld halstørklæde med bobler.
slå ca. 70 masker op på rundpind nr. 4, med en 1 tråd tynd, 100 % uldgarn.
Strik et 3 meter langt rør, og luk af.
Når du valker uldgarn i maskinen kryber det ca. 30 %
Ønsker du en anden færdig længde på halstørklædet, end mine ca. 2 meter,
må du regne lidt på det
Det færdig strikkede halstørklæde.
r
Jeg har brugt 110 glasperler til at binde i tørklædet.
Ikke fordi 110 stk. er et magisk tal, men det var altså det, der var i posen.
Efter min smag, er det et passende antal og mindre kunne betyde, at boblerne ikke kommer til at være en så dominerende effekt, og det vil være ærgerligt.
Jeg har placeret glaskuglerne inde i røret, og har så bundet en snor om dem på ydersiden.
Glaskuglerne er placeret tilfældigt, og jeg har valgt at placere lidt flere i enderne af tørklædet.
Tørklædet er nu klar til at komme i vaskemaskinen,
sammen med nogle cowboybukser ell. på 30-40 grader
Pas på ikke at binde snorene for stramt, så de er svære at binde op bagefter.
- og for løst, tja så falder perlerne ud.
Altså noget sådan lige midt imellem, "You know ";o))
Lige kommet ud af maskinen.
Snorene og perlerne er fjernet og tørklædet er strukket i facon.
Ulden kan valke lidt sammen, men bare stræk lidt i det, inden du lægger det til tørre.
Det færdige resultat.
Lækkert, blødt, boblet og godt 2 meter langt halstørklæde
af den helt uundværlige og meget lækre slags.
I just love it !
Til inspiration
På Chicago art academy, var der også en design og kunst butik, og
her fandt jeg de smukkeste silketørklæder.
Det er silke, som er blevet vasket med, sandsynligvis, mønter og glaskugler.
Jeg tror bestemt at et uldtørklæde som mit,
vil komme til at se "Magnificent" ud med mønter også ;o)
Fortæl mig endelig hvis du springer ud i det.
Dejlig torsdag
Kærligst Hanne