Sengen er i hvert tilfælde redt og hjerterum og husrum er her nok af. Du skal nok bare regne med, at du kommer til at skulle flytte noget, holde lidt her og der og evt. kunne sætte en lampe op, men så er du da også hjertens velkommen, for sengen er redt ;o)
Det lille værelse på loftet er nu næææsten indrette som kontor og gæsteværelse. I weekenden kommer der lys op og så er der vist et par hjørner, der stadig gemmer på en kasse eller to, men bortset fra det...
Husker du sengetæppet, der havde ligget som lapper i gemmeren i 8 år ?
Her skal det nu ligge og se dejligt ud ;o)
Den lille fiskekutter i vinduet er en gave fra min far. Han er gammel bådbygger og er gået over til at bygge lidt mindre modeller på sin "gamle dage".
Fiskekutteren hedder: Hanne -Hals ;o)
Vi boede nemlig i Hals ved Limfjordens indsejling, tæt ved havene, inden vi flyttede til Skåne.
Der er ikke meget vand i Eslöv i Skåne, men her er en skøn udsigt til haven og byens tage.
Dejlig torsdag til alle
Kærligst Hanne