torsdag den 15. november 2012

GIVE AWAY i anledningen af min 1 års fødselsdag

Så er der allerede gået et år her på Bloggen
- et år som har været fyldt med kreativitet, stor skaberglæde og en ubeskrivelig taknemlighed over at så mange af jer vil lege med, læse mine indlæg og skrive søde og positive kommentarer.
Der har været, og er, på alle måder et berigende univers at være en del af, takket være jer.
Min blog nærmer sig her, kun et efter år efter at jeg startede med at blogge, 100 faste læsere og det er jeg meget stolt af ;o)

Jeg vil derfor fejre min 1 års fødselsdag med en 

GIVE AWAY.

I kan vinde denne hjemmesyet patchwork julesok og fire adventsgaver,
 fra eget værksted.



Sådan deltager du :

1 lod for at være / blive fast læser

eller

5 lodder for at være / blive fast læser, og samtidig reklamere 
for denne Give away med link og billede på din blog.

HUSK
at skrive i kommentarfeltet hvor mange lodder du deltager med - 1 eller 5 stk.

HUSK
mailadresse, hvis ikke du har en blog, så jeg kan komme i kontakt med dig, 
hvis du bliver den heldig vinder

Jeg trækker den heldige vinder
søndag d. 25. nov kl. 20.00


Jeg håber, at du har lyst til at lege med
Held og lykke til ...

Kærligst Hanne


tirsdag den 13. november 2012

Så'r der rugbrødsmadder

Velbekomme ...
Jeg har hæklet fire madder med pålæg og et par kiks til kaffen.
Sidst på denne måned skal jeg til fødselsdag hos den sødeste lille pige, min guddatter Karen og i år skal hun have en madpakke med fire madder.

Velbekomme ;o)

En med salat, rullepølse og løgringe

Spegepølse med remoulade

Æg og agurk

 Franskbrød med kødpølse og rødbede

Jeg har hæklet brød og pålæg dobbelt, så det er mere "stabilt" at lege med.


Og så lige to kiks til kaffen ;o)


Det har været super hyggeligt at hækle mad og da jeg først kom i gang, var mulighederne uendelige og fatasien i hopla.
Jeg har ikke brugt en hækleopskrift. Bare "formet" der ud a', med hæklenål og garn...

Kærligst Hanne

fredag den 9. november 2012

Julekugler på pindene

Jeg er altså ret vild med Arne og Carlo's strik
Og har også tidligere strikket deres tøjer til drengene.
Sidste jul fik jeg deres strikkebog med julekugler, men nåede ikke at få lavet andet end et par stykker. I år skal det så være. Jeg har snart tre og lige efter 1, 2, 3... kommer mange ;o)
Skal jeg være helt ærlig, så ved jeg faktisk  ikke, hvad jeg synes om dem ? De er lidt fjollede og ideen med strikkede julekugler er mig stadig lidt fjern. Men, sjove det synes jeg nu de er, og hvis ikke jeg skal ha' strikkede julekugler, hvem skal så ;o)
Jeg finder helt sikkert et hjørne hvor de vil komme til at tage sig godt ud og sprede hygge.

 Der er rigtig mange fine mønstre i bogen, som jo også kan bruges til andet strik.

 Fire små rensdyr får snart hoveder på ;o)

 Bogen kan købes i de fleste boghandlere.

 En lille fin fugl, er et sødt motiv

Og mønstret med grene med snebær er da ikke til modstå.

Jeg har strikket dem i Baby Alpaca silk fra Drops. Mest fordi det var den smukkeste røde farve til p nr. 2,5 - 3 jeg kunne få, der hvor jeg handler garn. Jeg vil gerne at de får et lidt filtet look og jeg skal derfor have dem en tur i maskinen, inden de skal fyldes ud og have snor på.

Er du til strikkede julekugler, 
eller nøjes du bare med at kigge på ;o)

Rigtig god november weekend

Kærligst Hanne

torsdag den 8. november 2012

Kære medsøstre ....

Undervurder ALDRIG dig selv ;o)
I går havde jeg en lille historie, her på bloggen om USA's 1. dame Michelle Obama. En uden tvivl stærk kvinde, der kender sit eget værd. 
Om historien, er en sand historie, det ved jeg ikke, men den er helt sikkert en beskrivende historie, som jeg tror på har sin sandhedsværdi. 
Det gør bestemt ikke noget at kende sit eget værd !

Men der er jo så mange måder....
Man behøver jo ikke at være præsidentfrue for at gøre en forskel, mindre kan også have STOR værdi ;o)

og for at minde dig selv på det,
 kan du jo sy en pude som denne her ;o)



Kærligst Hanne

onsdag den 7. november 2012

Præsidentvalg med hele balladen

Selvfølgelig var vi til valg i går ...
Menu' en var hjemmelavet amerikansk burger "my way", med hjemmelavet burgerboller, ovnbagte pommes frites, friturestegte løgringe (jeg ved det, men det smager uhm.. så godt), hjemmerørt burgerdressing og gulerodssalat.
Yes, det var himmelsk og udfaldet af præsidentvalget faldt også lige i min smag ;o)


 Brug Italiensk skinke i stedet for bacon. Det er mere magert og smager som bacon.

Løgringe: fyld rigeligt olie i en gryde. Olien skal kunne tåle at blive meget varm. Læs bag på flasken. Skær løgene i ringe, pisk 4 dl vand med ca. 2 dl mel og 2 tks. salt. Læg ringene ned i dejen og steg dem derefter i olien, men kun lidt af gangen, så olien ikke bliver for nedkølet.
Jeg bruger en madpincet som redskab til at "fiske" løgringene op med.

Burgerdressing: " 2-2,5 dl. cremefraiche, 2 spsk. ketchup, 2 sps. sød Chilisovs,  2 fed hvidløg, salt, 6-8 cornichonger skåret i små stykker, evt. lidt ekstra tabascosovs, efter smag.

Hjemmebagte burgerboller:
50 g. gær, 7 dl. lunkent vand, 3 tsk. salt, 2 spsk. sukker, 4 spsk. olie, ca. 7 dl. mel, gerne 3 dl. grahamsmel, resten hvedemel, æg til pensling og sesamfrø.
Bages 15 min. ved 225 grader

Ovnbagte pommes frites:
Skær kartoflerne som pommes frites og læg dem i en plastikpose med lidt olie og salt, og læg dem i køleskabet nogle timer. Læg dem på en bradepande og bag dem ca 40 min. ved 225 grader.



Og der står helt sikkert en kvinde bag

One night President Obama and his wife Michelle decided to do something out of routine and go for a casual dinner at a restaurant that wasn’t too luxurious. When they were seated, the owner of the restaurant asked the President’s secret service if he could please speak to the First Lady in private. They obliged and Michelle had a conversation with the owner. Following this conversation President Obama asked
Michelle, why was he so interested in talking to you. She mentioned that in her teenage years, he had been madly in love with her. President Obama then said, “so if you had married him, you would now be the owner of this lovely restaurant”, to which Michelle responded, “no, if I had married him, he would now be the President.”
Historien er lånt hos hende HER ;o)


Kærligst Hanne

tirsdag den 6. november 2012

Kunsten at sætte på hylder

Jeg har den dejligste veninde og hun kan trylle ...
Måske kender du også èn af den slags mennesker, som kan få alt til at ligne en "lagkage" ?
- Sådan én er min veninde ;o)

- OG HUN KAN KUNSTEN AT SÆTTE PÅ HYLDER !

Jeg var på hyggebesøg med overnatning i sidste weekend og snuppede et par billeder, for at dele dette smukke syn med jer. Håber at I vil lade jeg inspirere til at "sætte på hylder".


 Hovsa... et Svensk flag .... hi hi ... det har jeg hæklet ;0)


 Snup ideen 

- Stil lidt "humor" ind på hylden, så øjet kan gå på opdagelse
 og du kan få dig et lille smil.

 - mellem alle køkken-herlighederne sniger der sige en lille barmfager dulle 
ind på hylden. Hun sidder der og skinner om kap med den
 lille blomster lyskæde og den smukke røde termokande med blomstermotiv.
En hel lille historie.

Det vil jo være nemt at forfalde til at tro, at det handler om at have det sidste nye kaffestel og dyrt design på hylderne, for at få det til at se godt ud, men NEJ
- Det handler jo meget mere om, at sætte det du har, op på en lækker måde, så det kommer til at ligne en "lagkage" ;0)

Håber at du føler dig inspireret
det gør jeg !

Kærligst Hanne

mandag den 5. november 2012

Førstehjælp på 1.st.

I sidste uge rykkede jeg ind på 1.st. hos min store søn.
Efter at Anders har boet godt 3 år i sin lejlighed, og i det sidste år har delt den med sin kammerat, trængte lejligheden til en meget kærlig hånd. Den skulle forvandles fra slidt ungdomshybel til lækker "beboelig" studielejlighed på bare fire dage.
Her var, uden overdrivelse, tale om et "fra skrot til slot"- projekt, men Anders afslog meget bestemt, at jeg satte før billeder ind, her på bloggen, så derfor får I ikke det at se ;o))

Sidste mandag rykkede jeg så ind med værktøj, malergrej, rengøringsvanvid og ærmerne brættet helt op. Det blev til mange fælles arbejdstimer og mellemste søn blev også kaldt ind efter skoletid... "for nu rykker vi" !!! ( En bemærkninger, som de er vokset op med og som jeg har sagt rigtig mange gange ... tror måske de gør lidt grin med mig, men pyt med det .... bare de tager fat ;o))
Forvandlingen blev stor. Stuen og sove- /arbejdsværelset blev malet hvide. Resten blev tømt og gjort rent og derefter sat på plads igen. Enkelte nye møbler blev købt ind og samlet, længe leve IKEA og div. hylder, guitarer og billeder blev sat op på væggene.

Se med ...

 Soveværelset med malet "sengegavl" En billig, men meget effektfuld løsning. 
Sengbord 39,- kr. og sengetæppe 89,-kr. begge dele fra  IKEA
Acrylmalinge til de farvede felter, fandt jeg i Bilka til 30,-kr for 475 ml.
billigt og til prisen en okay kvaliet.

 Arbejdsplads i soveværelset. Den turkise farve gå igen i et felt ved side af skrivebordet.
hylder, hyldeknægte og skrivebord alle dele IKEA. samlet pris ca. 600,- kr

STUEN
 Tre store hvide vægge i stuen, fik rummet til af fremstå tomt og mindre hyggeligt.
Vi malede derfor et blåt felt bag sofaen, for at samle rummet. 
Farven er valgt efter den blå farve i littografiet på den anden væg.

 En hjemmehæklet LP-pude med Eagles, design MOR ;o)

Det gamle A på den blå væg, er fra et kasseret sparekasse lysskilt.
Her må I ser for jer, at jeg i ly at natten listede mig op i en container, 
for at erhverve mig dette A til min søn. 
Ærger mig i dag over, at jeg ikke tog lidt flere bogstaver med hjem,
 men for 18 år siden, var bogstaver altså ikke helt kommet på mode endnu ;o)


Jeg er nu hjemme i Sverige igen og godt tilfreds 
med resultatet af lejligheden,
men jeg glædes dog mest over min lykkelig søn ;o)

Dejlig mandag til alle jer
Kærligst Hanne
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...