mandag den 28. november 2011


"JEG SAGDE DET JO, NISSEN KOMMER OGSÅ TIL SKÅNE"



OG se lige hvad jeg fik ;o)
Jeg har længe ønsker mig denne bog, og da jeg er stærk i troen, tja... så lå den sørme i sokken søndag morgen. "TAK søde nisse"

Faktisk har jeg drømt så sødt i nat. Tanker om alt det som mine garnrester nu skal trylles om til, gør jo, at det kan virke helt overflødigt og simpelthen spild af tid, at skulle sove.

Faktisk har jeg flere eksempler på hvordan mine rester bliver brugt, og vedhæfter her et par ideer, men der vil kommer flere. Det lover jeg helt bestemt !

Her er så den hækle og strikkebog som jeg har
ønsker mig så længe, og som helt sikkert
vil blive til stor inspiration.
(Der kommer nyt billede af bogen)


i rester af tynd uldgarn






Mit absolut yndlingstørklæde.
Strikkede det for tre år siden af
Isagergarn. Bare rester og sådan lidt
tilfældige striber.



Det er 12 cm. bredt og meget langt.
Har man som jeg hang til at gå i sort, er det bare et hit.




Med ønsker og en rigtig glad dag og stilhed efter storm.
Hanne

torsdag den 24. november 2011

juledekorationer

Så er det snart første søndag i advent og jeg har fået bundet adventskransen, og lavet et par ekstra dekorationer.
Adventskransen skal lige have monteret fire lys og måske lidt ekstra pynt. Sættes på et fint fad og så er den færdig. Glæder mig til at få den tændt på søndag. Der er nu noget dejligt ved alt det juleri.

Jeg har stadig masser af gran, kogler og mos sååå....


Adventskransen er bundet og i morgen skal den pyntaes 
og have lys på.


Juledekoration til kontoret

Kalenderlys

Og endelig...
juledekoration til receptionen ;o)



Kom glad i gang ;o)
Mange hilsener
Hanne

søndag den 20. november 2011

Julemarked i Skåne



Lørdag blev en hyggelig dag med hele familien, og vores nye amerikanske ven Jeff på julemarked. 
Hassleholmsgård i Skåne var pyntet op og mange kunsthåndværkere havde lavet smukke, inspirerende og meget fristende stande.
Håndarbejdet, der blev udstillet var overvejende traditionelt Svensk håndarbejde. Mange smukke vævede løbere til bordet og puder. Fine, farvestrålende nordiske og svenske broderier og ikke mindst var der masser af smukt strik i uld.

OG så var der jo liiige hele den gamle lade, der var fyldt med spiselige lækkerier. uhm... og hjem kom vi da med ost, elgpølser, sennep, stenovnsbagt brød, honning og meget, meget mere. ALT naturligvis fra Skåne.

En dejlig dag fyldt med julehumør og masser af inspiration ;o)


Fine røde og hvide håndfiltede nisser

inspiration til juledekorationerne


Smukke vævede tekstiler i rødt og grønt

folklore og nisser

Smukke uldtrøjer i gl. svenske mønstre

smukt broderi på uld fra Ateljerre v. Marianne Jerre


OG så var der lige denne smukke trøje, som jeg bare må ha´strikket



Mange glade søndags-hilsener fra mig
Hanne

onsdag den 16. november 2011

julesokker i november

Nissen kommer også til Skåne!


Da mine drenge var små, sagde jeg altid til dem: "nissen kommer, til dem som tror på ham" ( - det samme gælder i øvrigt  også den berømte tandfe, men det er nu mange år siden, hun har kigget forbi )

- Det betyder, at der ALDRIG har være snakket om, at nissen ikke findes. Selvfølgelig gør han det!    ;o))
Faktisk husker han også nogen gange at putte noget  i min sok. Joh.. han er en venlig lille nisse og jeg er sikker på, at han også
nok skal finde os her i Skåne.

Julesokkerne er syet i patchwork, af stofrester og gamle tekstiler. De er alle foret inden i, med stof.
Jeg går gerne i genbrugsbutikker og finder gamle duge og, hvis jer er heldig, gamle broderier som jeg sætter ind.
Jeg kan godt lide, når der er en lille historie at fortælle om mit håndarbejde.

Skulle du være blevet interesseret i at købe en julesok, så er du meget velkommen til at skrive til mig og jeg vil sende den til dig.


 rød og pink

 grøn

 lilla

 blå

 grøn og rød


detaljer:
i alle julesokkerne er der brugt bånd og 
gamle tekstiler som deko.



Skynd dig at komme i julehumør og bliv glad ;o)
Hilsen Hanne






fredag den 11. november 2011

At hækle et flag.



Jeg er blevet helt vild med at hækle og der er ingen grænser for hvad der kan laves, med en hæklenål og et nøgle garn.
Min mormor var en dygtig hækler, men dengang var det mundservietter, dækkerserviette og grydelapper, der blev produceret. OG så var der jo lige den hæklede bikini i bomuldsgarn, som jeg havde som barn. Mindes stadig hvad der skete da jeg hoppede i vandet.....

Det her er da meget sjovere!
Skulle du være blevet fristet til at kaste dig ud i flagranker til juletræet eller til fødselsdagene, så starter du med 18 luftmasker. Tager lidt ind, derefter ud og slutter af med hvide maskesting. VUPTI, så har du et Dannebrogsflag.










Gør livet gladere med et lille flag :o)
Hanne

torsdag den 10. november 2011

cupcakes huer

Kan man det ?
joh... det kan man godt :o)


For 20 år siden strikkede jeg min første jordbærhue til min ældste dreng Anders. Siden har jeg strikket blåbærhuer, stikkelsbærhuer og endnu flere jordbærhuer.
De er stadig lige søde og populære.


At omsætte noget spiseligt, som man godt kan li´, til en beklædningsgenstand er en sjov tanke og pludselig kom ideen, en "CUPCAKE HUE".










Jeg har strikket ribben. lukket af og derefter hæklet, for så igen at samle masker op og stikke den hvide "creme".
Til sidst har jeg hæklet chokolade- og hindbærglasur, samt bær til pynt.
Jordbær-cupcake huen har også fået finde små "sukkerkugler" på i kanten.


Jeg bruger sjældent mønster, men har du brug for lidt guidning, så vil jeg gerne skrive et par ord, om hvordan du kommer igang.


Faktisk er den ene til min dejlige lille guddatter Karen til hendes 4 års fødselsdag, men hun læser jo ikke med her....endnu :o)






Leg med og bliv glad på hovedet.
Hilsen Hanne



tirsdag den 8. november 2011

Ihhh... det her er stort!!
Så kom dagen, dagen hvor jeg fik taget mig mod til, og sammen til, at få startet min kreative blog.
Det vil blive en blog, som både skal fornøje og inspirere I andre glade og kreative sjæle derude, men også en blog med små indlæg om "det sjove liv" i alt almindelighed.


I vil fremover kunne finde billeder af mine mange forskellige kreationer i tekstiler, på lærred og i glas.


 Baby sengetøj i patchwork

 Små kosmetikpunge

frugtposer i patchwork


Julen er også lige om hjørnet. En tid jeg elsker :o) Jeg vil derfor byde på ideer til små hjemmelavede julegaver for store og små. Inspiration til juledekorationerne og kranse. julebag og meget, meget mere.


Hop på og leg med, det bliver helt sikkert sjovt!
Hilsen Hanne
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...