søndag den 29. december 2013

Et lille tilbageblik på en dejlig jul

Her har der været mange gæster, spist meget dejligt mad og hygget i stor stil.

Hele familien mødtes i Tivoli d.23. om eftermiddagen, en tradition vi har haft i flere år, og så var julen 2013 skudt i gang.

Vi har haft en rigtig hyggelig jul med det hele og jeg har tilmed fået nogle super gode gaver ;o)
- men nu er festen ved at være slut for denne gang, og det er dejligt at kunne se tilbage på nogle herlige juledage, i selskab med dem jeg holder af.

Her får du lidt billeder af borddækningen juleaften og årets juletræ.
 Har du lyst, kan du også ta' et kig på billederne fra mit julebord 2011

 I år var vi 11 personer samlet til juleaften og 13 personer 1.juledag.
Det var første gang,vi skulle holde jul i vores "nye" hus i Sverige.

 Jeg havde lagt en hørdug på bordet. Købt i metermål i Stof og Stil.
De gamle stof servietter er også noget af "arveguldet".
Træerne er fra Ilva.

 Arvestellet var også på bordet.
Et stel, som har været mine oldeforældres og som ikke lige kommer frem hvert år.
Smukt er det, synes jeg, og så er der tilhørende fade, soveskåle, div. terriner 
og meget, meget mere. 

 Og så var messingstagerne kommet på bordet.
Egentlig bruger jeg dem aldrig, men da stilen med kobber er blevet så moderne, 
så kunne mit messing, vel godt få sin renæssance.
Der var dog brug for en meget seriøs pudsning med Brasso'en.
Det tog min søn sig heldigvis af ;o)

 Juletræet har vi haft siden 1. december,
men det har stået i Vinterhaven, bare med lysene på.
Vi har kunne se det fra spisestuen og køkkenet, og
på den måde haft glæde af det længe.

Ugen op til jul kom træet så ind i stuen og blev pyntet op. Her står det endnu.

Juletræstæppet har jeg syet for nogle år siden
og pynten på træet er også med tiden blevet mit eget håndgjorte pynt.

Tak for de søde julehilsner.
Håber, at I alle har nydt julen lige så meget som mig

Kærligst Hanne

mandag den 23. december 2013

EN dørkrans eller ti

- eller måske blev det til endnu flere kranse i år.
En del af varerne på mit julemarked var nemlig dørkranse, adventskranse og dekorationer. 
Desuden var jeg også ude at undevise i kranse- og dekorations-binderi. SÅ, som du nok kan regne ud, er det blevet til en hel del.
Jeg har desværre ikke fået taget billeder af hver og en. Havde så travlt med … alt muligt.
men, her får du et lille kig på dem, som er her i huset.

Dørkransen på hoveddøren.

Til bagdøren

 Jeg bunder julebuketter af kransematriale.
De kan bare stå og blive tørre, men stadig holde sig smukke.
Og så er der jo ingen fare for ildebrand, som hvis man har dekorationer med lys.


Nu vil jeg "gå på juleferie".
Vende min fulde opmærksomhed mod familien og julemaden, der skal laves.

Glædelig jul til alle.
Må I få en dejlig fest, sammen med dem I holder af.

Kærligst Hanne

søndag den 22. december 2013

Vi nærmer os …

Det er en stille morgen, og huset sover endnu.
Jeg elsker roen og har siddet og kigget på juletræet, mens jeg har drukket den første kop te.
Drengene og hunden sover endnu. Jeg funderer lidt over, om det ikke er det her, man kalder for julefred?
Nyder at sidder her og vide, at alle mine tre drenge er i huset, og at vi om et par timer skal sidde sammen og spise friskbagte boller, tænde det sidste lys i adventskransen og hygge os. Det ER jul !

Og tænk sig, nissen har været på besøg. For her hjemme kommer han nemlig til dem, som tror på ham
… og hvem gør så ikke lige det ? ;o))


I dag får I en række billeder af nogle af julerierne fra mit værksted. Meget er blevet laver i forbindelse med mit julemarked på Hässleholm Slot og andet har været bestillinger.
Når jeg nu sidder og kigger billeder, så kan jeg da virkelig under mig over, at jeg ikke har fået lavet nogle flere indlæg, på Bloggen, i december.
Forklaringen … hmm…tja, har vist bare haft for travl i min egen lille verden. Jeg håber, at I stadig vil kunne finde lidt inspiration og så må mere detaljerede billeder og DIY'er følge næste jul.

 Air mail puder til Santa Clause
"frimærkerne" er lavet af gamle broderier.

 Patchwork muleposer i julestof

 Søde nisser i restestoffer.
Dem har jeg vist og skrevet om HER

Julesokker med gamle broderier

Nissehuer med pelskvaster

Stofposer til alt muligt, i julestof

Masser af hæklede trommer, julekager og paddehatte i uld, 
De har nemlig et kæmpe udvalg af farver i både soft-uld og alpaka,
 og så er det super lækkert at hækle med.
Du kan læse meget mere om julehæklerierne HER

Et lille kig på sybordet,
 hvor jeg har siddet i mange, mange timer og syet julestads ;o)

Må d.22. december 
bliver en ganske særlig, herlig dag.

Kærligst Hanne

fredag den 20. december 2013

Årets julekort er nu på vej

Jeg nåede det … igen 

Og en kærlig hilsen, med et ønske om en glædelig jul og et forrygende nytår er traditionen tro
 på vej, i form af et julekort, til alle jeg holder af.

Jeg har sendt julekort altid, men har da også, de seneste år, været fristet til at smide en mail i folks indbakke, eller en hilsen på Facebook i stedet.
Men nej, jeg holder stædigt fast i traditionen! - og det også selv om mængde af indkomne julekort er faldet, drastisk for at sige det som det er, igennem de seneste 5 - 10 år.
Skidt med det, jeg forstår det jo godt. Selv holder jeg bare af traditionen og holder derfor også fast i, at jeg sikkert glæder nogen med et old fashioned julekort med posten, og så det faktum at den tradition hører min jul til.

Så er det jo også gået hen og er blevet en tradition, at jeg hver år maler et julekort.
Jeg ved at ved flere af mine venner og  familien gemmer dem og den slags gør mig jo helt vildt glad ;o)

Så derfor … årets julekort 2013, er nu på vej med en julehilsen og en lille fortælling om året der er gået og et par ønsker for det som kommer. Traditionen tro ;o)


Året julemotiv er et maleri. Akryl på lærred.

Har du lyst til at se, hvordan mine julekort har set ud de sidste par år, 
så kan du se dem HER & HER

kærlig hilsen 
Hanne

torsdag den 19. december 2013

Etui til sølvtøjet

Det er jo ikke alt, der behøver at handle om jul.
Så derfor har jeg valgt, at vise nogle billeder af et lille projekt "styr på tingene". Nemlig et par etuier til mit gamle sølvtøj, som jeg har arvet fra min mormor. Hun ville havde været langt over 100 år, hvis hun da havde levet i dag.
Det er sandsynligt, at hun har ligget og roteret lidt, ved tanken om hvordan hendes fine sølvtøj i mange år bare har ligget i en kasse, mellem nogle viskestykker, her hos mig.  Ikke at jeg ikke har brugt det, for det har jeg. Sikkert også mere end hun nogensinde fik gjort.

Men, men jeg er ved at få styr på det. I hvert tilfælde knivene og gaflerne ;o) Så må resten komme på en regnvejrsdag.


Jeg har tidigere lavet etuier til strikkepinde og hæklenåle.
Dem kan du se HER&HER

Der er et stykke vej endnu, inden jeg er færdig med at sy etuier til sølvtøjet
For hele arven består af 2 størrelse gafler, 2 størrelse skeer, knive, teskeer, kagegafler, og en hel del "ta'tøj". Alt sammen til 12 personer.

jo, jo der blev investeret dengang. Nok en prioritering som ikke ret mange ville gøre i dag.
men,
jeg eeelsker mit sølvtøj og er super glad for det.
Og stilen, den er lige som jeg kan lide den. Bestikket hedder Funkis.


Der mangler foto af etuiet inden i, men dem jeg har fået taget, af det, ligger på Instagram (kig evt. der hvis du er nysgerrig) . Kvaliteten var nemlig alt for dårlig, da jeg ville lægge dem ind her på siden, så derfor …

I det nye år kommer der en DIY, hvis du selv har fået lyst til at "få styr på tingene" Foto er klar ;o)



En dejlig 19. dec. til jer alle, og som jeg læste et sted:

"MÅ fred være med DET"

- det kan jo betyde så meget, men jeg vælger at læse det som: "vi når det sgu nok !"


Kærligst Hanne


tirsdag den 17. december 2013

Juledekorationer på en ny måde

I år har jeg lavet små og store jule-stilleben rundt omkring i huset.

Jeg er en af dem, der rigtig godt kan lide jul, altså som i helt vildt meget jul.
Her skal være dekorationer, lys, nisser, engle, kranse, julebag, juletræ og gerne meget, meget mere.
Og huset, her i Sverige, er et paradis, at en "kulisse" til den slags store juleudfoldelser. Rummene er mindre og hyggelige med sjove små vinkler, vinduerne er mange og smukke med sprosser. Gamle kaminer i to at rummene og en pejs. Gamle døre med fyldninger og nogle med glas.
Er du nysgerrig og har lyst til at se hvad jeg mener, så kig HER &  HER & HER.
At pynte op her, er virkelig en fornøjelse.

Når man gerne vil have mange ting "klemt ind" og man, som jeg, ikke har det alt for godt med uorganiseret rod, så er det vigtigt at finde en måde, hvormed det kan lade sige gøre, så det på en gang ser både hyggeligt og organiseret ud.

Jeg har i år valgt at lave små og store opsætninger rundt om i huset, i stedet for at sprede julen i alle hjørner i form af små drilske nisser der finder sin plads de mest utænkelige steder.


Store fade og bakker er en måde at organiser dine opsætninger på. 
Find "ting" som passer sammen i farve eller tema. Noget skal være højt og noget lavt.
 Noget skal være småt og noget stort. 
Og for lethedens skyld så vælg et ulige antal "sager". Det ser bare bedre ud ;o)



Her var så et par af mine ideer til jule-stilleben.
bemærk lige den nypudsede messingstage. Jeg vidste slet ikke den så sådan ud.
jo jo … fin er den ;o)

Hvordan pynter du op. 
Sidder nisserne på de samme pladser hvert år,  finder du på nyt,
 eller gider du slet ikke alt det juleri ?

Kærligst Hanne

mandag den 16. december 2013

Instagram is the new black !

Jeg har været vildt fraværende…
- ja, faktisk har jeg flirtet med alle andre sociale medier end her i Blogville.
Så er det sagt. Sandheden er på bordet, og så må vi ta' den der fra !

Mit sidste indlæg, engang tilbage i november, suk det er beklageligt længe siden, var om mit julemarked. Dengang havde jeg travlt og tiden derefter har også været halv flyvende. Derfor har det været super nemt, og lidt mindre "krævende", at snuppe et hurtigt snapshot, skrive er par linier og måske lave en let billedredigering på mobilen. Alt sammen under 60 sek. og så ud på Instagram.
Det er hurtigt, nemt og meget, meget fristende ;o)

Men, men … dermed ikke sagt, at jeg ikke vil skrive på bloggen mere. Selvfølgelig vil jeg da det ;o)
Elsker det her kreative univers og glæder mig STORT over alle de gode ideer, dejlige hilsner og den helt igennem specielle ånd, der er her inde. Bloggen er kommer for at blive. Intet kan stoppe mig, basta !

Der er faktisk sket meget i min lille verden, og rigtig meget er blevet produceret på mit værksted, her i efteråret.
Du får lige er en lille, meget lille, opdatering med billeder fra Instagram.


Hjemmestrikkede håndledsvarmere
Morgentur i skoven
 trollsjö'en

 tre friske vinterbadere

 detaljer fra en, af mange julekranse

 Min idebog … og jeg siger det bare,
 der er mange nytårfortsæt gemt i den bog ;o)

Håber at I er der ude, endnu ?
Jeg lover evig troskab og inspiration til alle jer som hænger på.
MEN,
Instagram er kommet for at blive og er du blevet bare lidt nysgerrig, 
så kan du også følge mig HER

Jeg har også hygget mig med at lave en profil på Printerest.
Forsøgt at samle bare lidt af alt det jeg synes om, på min egen profil.
uha … det er en tidsrøver.
Søg oppe i venstre øverste venstre hjørne, på siden
og du finder ALT hvad du kan tænke dig, og meget mere.


Alt det bedste til alle jer.

Kærligst Hanne

torsdag den 21. november 2013

SÅ, blev det endelig julemarked på Hässleholm

Efter mange uger forberedelse, og en ivrig produktion af stor og småt, er det så endelig i dag og de kommende fire dage, at jeg er på julemarked.
Julemarkedet på Hässleholm er godt besøgt og jeg krydser fingre for at det betyde, at jeg de kommende dage vil få travlt og godt gang i julesalget.

Siden september har jeg hæklet, syet og strikke julesager. Aldrig har jeg været så tidligt ude med juleforberedelserne, som i år, pyh … ;o) - nu er kurvene og bordene fyldt med hjemmegjort og nu krydser jeg så bare fingre for, at jeg har lavet lige tilpas nok, af det hele.
De sidste fire dage har jeg brugt på at lave masser af kranse, buketter og juledekorationer.

I går blev det hele, med gode venners hjælp, kørt til det lille slot, hvor det hele skal foregå de næste fire dage. Helt fantastisk at mærke alt den interesse, støtte og hjæpsomhed. Life is good !

Her har du et lille snig kig på de første (og ikke helt færdige) salgsborde. De sidste detaljer kommer på plads inden vi åbner kl. 13.00, og så går det løs. Det bliver aldeles forrygende, det er jeg sikker på ;o))

I morgen kommer min hæklede trommer også op at hænge.
Og se lige den smukke gamle kamin.
Hvor heldig kan man være, at den lige står ved min plads ;o)

Flere af dørkransene skal hænges op på stigen, så de kommer væk fra gulvet.
Det er naturligvis ikke tilladt at sætte noget op på de gamle vægge, 
 og det giver mig en lille udfordring med dørkransene, 
da de jo klart præsentere sig bedst hængende.

Et kig på det fyldte bord.

og endnu et.


De bedste hilsner fra Skåne og min lille julebutik.

Kærligst Hanne

torsdag den 7. november 2013

Førstehjælp, lige ved hånden !

Hvem har ikke rodet rundt på bunden af sin taske ? 
… man ved bare, at det er der !
Ja, jeg har masser af gange. Måske mere præcist hver dag, faktisk ;o)
Derfor har jeg i dag, syet punge til de mere livsvigtige sager, som man skal have med i tasken. Ting og sager som det kunne være rart, at det var nemt at finde.

Førstehjælp kan jo være mange ting. Det kommer vel egentlig an på hvad man lige står og mangler, eller hvem man er.
Engang var det en sut og en kiks. Nogle dage er det en hovedpinepiller eller en neglefil, og atter andre dage er det …  ?


 Foret er med små elefanter.

 Satser nu på at der er andre, der kan "se lyset",
og kan få lyst til at købe en førstehjælpspung til tasken,
til at ligge i bilen, eller måske et helt tredje sted.

Pungene måler 22 x 14 cm.

Sidste år syede jeg også nogle førstehjælpspung.
Du kan se dem HER

De her skal sælges på julemarkedet, Skanejul på Hässleholm slot.

Hvad skal der være i din førstehjælpstaske ?

***
Min lidt svingende tilstedeværelse her på bloggen betyder ikke,
at jeg holder pause fra mit kreative liv, tvært imod !
Her er tryk på og intet nyt er "godt nyt",
selv om det vist lyder lidt mærkeligt i den her sammenhæng ;o)

Hjertelig velkommen til et par nye læsere, her på bloggen.
Håber I vil hænge på og finder inspiration.

Kærligst Hanne


mandag den 28. oktober 2013

Restenisser i lange rækker + en hurtig DIY

Nisserne er færdige og klar til at komme ud i verden ... og lave nisseløjer 
 - er det mon kun en Nordjyde, der kender det udtryk, løjer ?

Her er de så, de kære små restenisser. Tror jeg vil lave nogle flere, som er lidt større, men ikke lige nu.  Jeg trænger til en pause fra nisser og symaskinen. Har siddet der så mange timer på det sidste, at min nakke gør ondt og øjnene sviger. Jeg må finde på noget andet at lave ?!

På rad og række ...

Jeg skrev i mit forrige indlæg om de her restenisser, at det desværre ikke var mig,
der er den helt "rigtige nissemor".
Ideen er nemlig funder her:  hos Muselberg

 Ansigterne er brodret på med broderitråd.
Øjnene er franske knuder, 6 tråde 
og munden er broderet med kædesting og 3 tråde.
Jeg har først tegnet ansigtet op på stoffet med en blyant.

 Nisserne er stoppe ud med "bamsefyld" fra Stof og Stil.
Bukket op og syet sammen i hånde, forneden.
Til allersidste har jeg syet en stikning, på maskinen, så nissen får ben.

Nisse-bagside.

DIY
- en hurtig en af slagsen.


Har du spørgsmål, så må du endelig skrive.

Jeg ved det godt !
 Kvaliteten af denne DIY ér meget tvivlende, sorry... ,
men jeg har sgi' lidt travlt og tænker, at et par hurtige skriblerier på en stykke papir, 
er bedre end ingen forklaring, hvis du står på spring for at sy dine egne nisser ;o)

***

Jeg kører en tur til Nordjylland i den kommende uge.
Trænger til at komme "hjem". Besøge veninder  og venner, og se mine store drenge.
Og, nårh ... ja, så lidt arbejde.

Sommerhuset skal også lukkes af, til vinteren.

Net- og telefonforbindelsen er så godt som ikke eksisterende i sommerhuseområdet,
men lykkedes det mig at kommer på, 
så sender jeg en lille hilsen fra det forblæste Nordjylland.

NU vil jeg pakke bilen og skynde mig at komme afsted, med stormen i hælene.
Jeg skal jo gerne lige nå at komme over de fem broen, inden jeg er der. 
Tænk hvis de lukker,  gru ... og rædsel for at være fanget i stormen, derude et sted.
- vi ses ;o))


Kærligst Hanne


torsdag den 24. oktober 2013

Jeg har åbnet en nissefabrik

- eller noget der ligner.
For jeg laver ikke bare en eller to små nisser, sådan for hyggens skyld.
Nej, her er gang i en masseproduktion og jeg har skruet helt op for julefabrikken.
Røg og damp ... det er jo snart jul, ik ;o))

Arh ... okay, der er lidt tid endnu, men det er jo det julemarked, der nærmer sig. Så derfor alt det juleri her i oktober.

I sidste indlæg spurgte jeg, om der var nogle af jer, der havde gode ideer eller links.
Jeg har fået så mange søde og iderige tilbagemeldinger her på bloggen og på mails, med links til gode ideer. 1000, 1000 tak for jeres hjælp. I er da bare de bedste ;o)
Nogle af ideerne er allerede blevet til virkelighed og andre er på vej. I har alle været en stor hjælp og en stor inspiration, TAK !

Tøjnisser 
de lidt sølle og flade nisser mangler fyld, ben, øjne og mund.
Det må blive den sidste fase og sofahygge.

Her masseproduceres. 
én proces af gange, og der ud af ...
- så går det stærkest.

nisser, klar til at blive syet sammen.

Ideen er ikke min. jeg har simpelthen været ude at låne.
I morgen kommer de færdige nisser på bloggen 
og så finder jeg lige linket til den rigtige "nissemor" ;o)

Kærligst Hanne
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...