torsdag den 25. april 2013

St. Bededags-forberedelser i køkkenet

For familien skal "i skoven"
Vi skal nemlig i sommerhus i Bededagsferien. 15 mand stærk, unge og gamle under samme tag til masser af hygge og god mad.
Jeg har derfor gået og bagt og forberedt mig til denne "fest" ... og tja, så blev til lidt mere mad, nu var jeg var i gang. Mon ikke det nok skal blive spist ?!

Håber at du må få en dejlig Bededagsferie, med dine kære. Det er jeg helt sikker på, at jeg gør ;o)

 Hvederne til i morgen 
opskriften finder du HER

Hjemmebagte knækbrød
opskriften finder du HER

Småkager med ingefær, lime og chili
opskriften finder du HER

Chokolade og haselnødde cookies
opskriften finder du HER

Lagkagebunde til hinbærlagkage
Opskriften finder du HER

Kanelkage
Opskriften finder du HER

Hjemmelavet agurkesalat
opskriften ... er i mit hoved,
men du finder den sikkert nemt på nettet, og det er meget enkelt at lave.

Tunmousse, en klassiker fra 80'erne, der holder endnu 
og opskriften er såmænd også den gode gamle fra Karolines kogebog. 
Den finder du HER

Siden 80'erne er jeg, af gode grunde, dog blevet en del mere fedtforskrækket
og bruger nu "kun" den halve mængde smør af det, som står i opskriften.
tja, sådan kan det jo gå ;o)


Nu skal jeg bare have pakket resten og så er det af sted.

Håber I alle må få en dejlig Bededagsferie, 
og skal bruge tid med dem I holder af.



Kærligste hilsener
Hanne

Efter at ha' set billederne igennem, må jeg vist heller smide løbeskoene i tasken !
,o)

tirsdag den 23. april 2013

Garnkøb på Yllefabrikken i Klippan

Jeg havde besøg i weekenden af en lidelsesfælde
-faktisk lider vi ikke det mindste, vi nærmere i vores es. Jeg kunne bare ikke finde på et andet ord ,o)

Vi havde bestemt, at vi ville køre en tur til byen Klippan, lidt syd for Helsingborg og besøge Ylle-fabrikken. Pålidelig kilde her i Blogland, havde nemlig være omkring og vi var bestemt på at følge i hende fodspor.
Det var en dejlig køretur op igennem Skåne i forårssol, og et rigtig godt besøg. Masser af  smukke ting og sager i uld, og på 1. salen var der outlet (lige vores mærke), med masser af lækkert uldgarn og meget, meget mere.
Er du ikke strikker kan du sagtens køre forbi alligevel, for her er helt bestemt, også meget andet godt.





Mona, stillede op til fotografering uden for butikken, og som det fremgår, med alt tydelighed, kom vi ikke derfra tomhændet. Prisen for 100g. uldgarn er 25,00 S.kr.
nårhh... ja, og så var det vist også et par småting mere, der hoppede ned i kurven ;o)

Farverne vi forelskede os i, var de okker/karry/orange/candy floss og pink.

Dejlig Weekend og super hyggeligt besøg af Mona
Tak for det ;o)

Mona havde tager en skøn, skøn gave med til mig og noget jeg havde bestilt.
Måske du allerede kan gætte hvad det er ?

Ellers ....
Så se med i morgen, for der kommer meget mere af samme slags ;o)

Kærligst Hanne

fredag den 19. april 2013

Sønderjysk kagebord

Vær' så go' ... ta' en kage til kaffen ;o)
Jeg har være skolelærer i mange år og har virkelig nydt at undervise.
I de her Lockout tider, mærker jeg igen, hvordan hjertet banker for de kære unger, der på snart 4. uge ikke kan blive undervist.
Det er da helt igennem en sørgelig sag !

Jeg tog et lille kig i gemmeren i dag og fandt nogle gamle, og for mig, meget værdifulde billeder, af et rigtig sjovt skoleprojekt, som jeg fik lyst til vise.
Mit motto i alle de år jeg har undervist har været, at "det man rører ved, forstå man".

- så altså, fingerne i "bolledejen" og hjerne vil huske det ;o)

Det her projekt kom til at hedde "Det sønderjyske kaffebord".
Eleverne skulle lave Skuemad, ikke spiseligt mad, ud af diverse materialer, som papmache, trylledej, spartelmasse, tapetklister og meget, meget mere.
Det blev til lange snakke om hvad for nogle kager vi kender, og hvad for kager man spiste i "gamle dage", og ikke mindst hvordan eksempelvis en klejne og en vanillekrans bliver til ;o)
Dernæst var det et kriterie at oplevelsen skulle være en total oplevelse. Det vil sige, de skulle drille hjernen lidt ... for maden skulle nemlig både lugte og ligne rigtig mad

Og endelig .... så var der hele historien om det Sønderjyske kaffebord, 2.verdenskrig, besættelsen, foreningsforbuddet, forsamlingsforbuddet, udgangsforbuddet og en hel landsdel, der var fanget lige midt imellem en besættelsesmagt og et besat Danmark
Kender du historien om det Sønderjysk kaffebord ? ... jeg er sikker- (håber) på at alle eleverne, på min gamle skole stadig gør, og kan genfortælle den ;o)

Tina Dalbøge har tidligere lavet et indlæg om dette projekt.
Det kan du se HER



Og jo, til stor jubel for ikke mindst ungerne, var der flere voksne, der liiiige snuppede en kage.
- uden at få lov først !

Den slags straffer sig selv ;o))


Kan du mon gætte hvordan man laver en gammeldaws æblekage 
med flødeskum ?


 Håber du fået lyst til at lege lidt i weekenden og måske lave en hel bageforretning
åhh.. hvor sjovt kunne det ikke være ;o)

- eller måske er du parat til at indvitere nogle Lockout ramte børn ind og selv stå for undervisning?

som de i øvrigt er 100% berettiget til i følge grundloven


Dejlig weekend til alle

Kærligst Hanne


torsdag den 18. april 2013

Shopping er altid godt

og her skal du se, hvad der er "hoppet" ned i posen.
Først blev jeg nødt til at bestille de skønne fåreknapper hos Kirsten. Ikke fordi jeg ved hvad jeg skal bruge dem til lige nu, men fik den der "nice to have" følelse, der kan tage helt over på fornuften,
- og herre gud ... lidt knapper ;o)


Og i går fandt jeg denne lille LYNGBY vase 
på det lokale kræmmermarked til en spotpris. Den måtte selvfølgelig med hjem.
Skulle da ikke stå der og slet ikke være værdsat ,o) 


Det er nu ekstra sjovt at finde ting, som har værdi, 
men slet ikke er blevet "opdaget".
Den slags kan jeg gå og små grine af og hygge mig over, resten af dagen ;o)


Ingen havearbejde i dag, basta !!!
Min krop gør vildt ondt, 
og der er ikke en muskel og en ikke en fiber, der ikke skriger på pause.
Så her har jeg nusset rundt, bagt brød og vasket tøj. 
Skrevet mails, snakket i telefon og lagt planer.
Det er nu heller ikke så tosset på en helt almindelig torsdag, 
som jo godt nok skulle havde været brugt til noget helt andet ;o)

Kærligst Hanne

onsdag den 17. april 2013

Gid jeg kunne vise jer noget smukt

Men desværre, min have ligner l ...
Måske husker du, at jeg sidste år fortalte om den gamle, og desværre meget lidt velholdte have, som hører med til vores dejlige hus, i Sverige. Du kan se foto's fra sidste år HER.

Vi fik, sidste sommer, en havekonsulent til at kigge forbi og give gode råd til hvordan vi kunne komme i gang, og ideer til hvordan vi kunne flytte og genanvende det meste.

Med haveplanen og en bunke havebøger i hånden, har jeg nu kastet mig ud i det store nedskærings- arbejde.
Den får med grovfilen. Det er simpelthen nødvendigt. Grene er vokset ind i hinanden og vokset sammen. mange buske og træer er nærmest blevet til et og resultatet er, at de er gået ud og andet er helt dødt.
Her er der virkelig tale om at skulle yde, før vi kan nyde ;o)

I går fik jeg klippet alt det jeg kunne nå, på æbletræerne,
 og med hjælp vil resten blive savet ned i aften.

Her blev et træ gravet op, da det var vokset helt sammen med det træ, som nu står tilbage.
Jeg er ikke færdig med at klippe ned bagved, endnu.
Er jo lidt træt af, at blotte os helt ... men sådan bliver det jo desværre nok i år.
Selv om haven ser meget åben ud på billederne er den faktisk helt lukket, når først der kommer blade på træer og buske, og sådan vil vi også helst have det.

I aftes lånte vi en mega trailer (ikke nemt at se, på det her foto)
og to store læs, blev kørt væk.

Sådan her ser de fleste grene ud på æbletræerne.
Gamle og smukke, men nok også et tegn på, at det er rigtig mange år siden,
 de sidste er blevet klippet og tyndet ud.


Jeg fortsætter min "kamp" mod den gamle have og tror på det bliver godt ... en dag.
Forude ligge der store planer om ny terrasse, vandbassin, frugthave, et smukt rosenbed, drivhus med tomater og agurker og nyt hegn.
jo, jo planer er der nok af og som jeg sidder her og skriver om det hele, kommer jeg til at tænke på, at det måske mere er en 2 års plan ?
MEN, jeg tror på det endnu og har stadig masser af energi, så måske når vi det meste i år, alligevel.

Bliver det for surt, smutter jeg bare en tur på den lokale planteskole og drømmer om alt det jeg skal have i min have ... en dag ;o)

Dejlig onsdag til jer
Kærligst Hanne

fredag den 12. april 2013

Jeg får de vildeste ideer ...

og har bestilt garn hjem i rå mængder.
Jeg har virkelig stor hang til Nordiske mønstre, mønsterstrik og hønsestrik generelt. Især Folklore har jeg altid synes var smukt. Jeg fascineres af farverne og mønstrene og de, måske lidt overdekorerede, blomsteragtige, historiske motiver. 
Forskellige mønstre bliver for tiden, ved med at dukke op i mit hoved i nye farver og nye kombinationer. Når jeg kigger her på nettet og ellers bare går rundt, fanger jeg hele tiden nye farver og mønstre. Kender du det, det er som om hjernen er rettet ind mod noget helt bestemt, og pludselig er det alle vegne.
Jeg har derfor bestemt mig for, at leve det ud ;o) 

Jeg har tidligere købt garn ved Garngaragen. Senest til herretrøjen med de orange kanter, på det nederste billede, og er rigtig glad for at strikke i de kvaliteter. 
Garngaragen sælger uldgarner til 25,- kr. pr. nøgle og løbelængden er 575 m. pr. 100 gram. Jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med kvaliteten og ikke mindst prisen. 
Det er virkelig godt uldgarn og farvekortet er uendeligt ;o)

Som I kan se, så er det ikke længere garn jeg mangler, og ideer dem har jeg mindst lige så mange af.
Jeg har fundet en bog frem, hvor i jeg skriver, regner, tegner og maler. 
Sætter farvekombinationer og mønstre op med hinanden.
Pindene gløder og jeg kan næste ikke vente med at kommer videre og få den næste sweater på pindene.

Denne lille drengetrøje er strikke i 2 trådet, supersoft uld, fra Garngaragen.
Da mønstret, jeg har valgt, til det meste af trøjen, er et meget tæt mønster i to farver, betyder det, at trøjen bliver 4 trådet og dermed meget tyk og varm.

Dette smukke mønster her, er strikke op i en kvalitet bestående at 50/50 uld og bomuld i 2 tråde.
Denne trøje bliver også tæt og varm, da den jo som mønstertrøjen her over, kommer til at bestå af fire tråde, men den er blevet mere blød og indeagtig, på grund af garnets blødhed og kvalitet.
Klart at anbefale til mindre børn og indetrøjer.

Denne sweater er den første jeg strikkede af garn fra Garngaragen.
En stor lækker, klassisk sag med et lille spark af orange. 
strikket på pind nr. 5 med dobbelt garn.
Efter en tur i maskinen på finvask/koldt vand blev den super lækker og blød.


KIG FORBI GARAGEN
hvis du er til god og billig garn i smukke farver.
- og hvem er ikke det ;o)

Supersoft'en vil i øvrigt egne sig fantastisk til et slumretæppe
 som det HER, eller det HER.



Nyd fredagen
:o)
Kærligst Hanne

onsdag den 10. april 2013

Nye puder der matcher ...

maleriet, som skal hænge over sofaen.
Det sidste jeg fik syet i weekenden var puder til min veninde. Hun har tidligere fået maleriet af mig i  gave, og ville gerne have puder til sin sofa, der passer i farverne.
Det blev til denne lille stak puder her, og så fik hun selv slået op til en strikket pude, i lysegrå uld.
Jeg synes, det ser super flot ud med forskellige materialer og strukturer på sofapuderne.
Så nu glæder jeg mig til at se hendes "nye stue", næste gang jeg kører en tur "hjem" til Nordjylland ;o)


Alt stoffet har jeg købt i Stof og Stil.
Måske kan du lige ane de seje skindknapper på den koksgrå pude. 
De er købt samme sted, og er da lige prikken over i'et ;o)

Dejlig onsdag
Kærligst Hanne

tirsdag den 9. april 2013

Weekends-pralerier

Weekenden var fuld af projekter og vi nåede det meste.
Tak for jeres søde tilbagemeldinger i fredags. Jeg nåede ikke at få svaret ,da weekeded jo var sat af til venindehygge og vildt mange kreative projekter.
Og vi fik bestemt også hygget igennem, snakket og kreeret i stor stil ;o)

I dag vil jeg prale lidt af hvad, der kan komme ud af en genbrugs lambswool-trøje, som har fået 60 grader i maskinen, lidt kærlig behandling og efterbearbejdning, samt et par rå detaljer.

IPad cover
Materialer:
Lambswool sweater (filtet på 60 grader i maskinen)
patchworkstof eller lignende til for
pladevat og textil-spraylim eller dobbeltklæbende fliseline
læderrester/-snøre og en knap

 Jeg plejer ikke at sy i skind og har derfor ikke sytråd til den slags liggende i skuffen.
Skal jeg lave et cover mere, vil jeg nok vælge en kraftigere tråd, at sy med.
Hullerne til lædersnøren er lavet med en alm. hultang.

 Elastikken er syet på tilsidst, og er efterfølgende forstærket med et påsyet stykke skind.
Det er lidt svært at se, men da kan vist lige skimtes ;o)

Et super smukt mønstret stykke bomuldstof til for, synes jeg. Fundet i Stof og Stil.
Læderknappen er fra samme sted.

Stilen er blevet lækker, rå og feminin på een gang.
Lige efter min smag !

OG
så synes jeg, at det er helt og aldeles skønt at kunne glædes over, 
at det meste er genbrug og gamle rester, 
der har fået nyt liv ;o)

 Jeg fik også lavet mere, men det må du se i morgen.

Kærligst Hanne



fredag den 5. april 2013

Klar til weekend i godt selskab

Den her weekend har jeg glædet mig til længe.
Og om lidt kører jeg til Kastrup og henter min dejlige veninde, og kan ser frem til to dage med masser af hygge og kreative udfoldelse.
Listen over ting vi liiige skal have lavet er meget lang og dybt overvurderet, det ved vi godt ;o)
- men i dag, fredag, er vi optimistiske og på søndag vil vi blive enige om, at det vigtigste er,  at vi var sammen og fik snakket om alt det, som netop VI er så gode til at få vendt og snakket om, og finde nye vinkler på ... jo, jo tiden er aldrig spildt i det selskab ;o))

Gæstværelset er gjort klart.



Rigtig dejlig weekend til jer.
Håber, at I også skal være i godt selskab.

Kærligst Hanne

torsdag den 4. april 2013

Nordisk strik i rester og nye loppefund

Det er lidt af hvad, der sker her, på en forårsdag
I går skrev jeg om mine udfordringer med model "Herretur" fra Geils og jeg kan forstå på de søde tilbagemeldinger, at jeg måske ikke er helt alene. Py ha ... TAK :o)  - jeg fortsætter.

Jeg har dog haft en lille overspringshandling og denne gang er jeg ikke hoppet i bageriet, men er i stedet gået i garnresterne, og er ved at strikke en børnetrøje str. ca. 4 år efter et Færøsk mønster, fra bogen: Strik med Nordisk traditioner.

Lad mig lige gentage mit lille brøl fra tidligere, ang. denne fantastiske strikkebog, som jeg desværre kun ejer som kopi, fuldt lovligt, selvfølgelig ;o). Har du en liggende du vil sælge, eller ved du hvor jeg kan købe en, vil jeg rigtig gerne have besked. Den bog nærmer sig bibelstatus i min verden !!!



Jeg har også været en lille tur på Loppis, her i Skåne. Det er jeg næsten hver uge, for man ved jo aldrig om der liiige er noget helt vildt fantastisk, som jeg bare må have fingerne i. Det er der nemlig tit og efterhånden har jeg "bestillinger" med fra venner og mine tre drenge. Så jeg har nok at kigge efter.
JA, de er da begyndt at hilse meget venligt på mig, når jeg kommer ;o)
Har vi gæster går turen da også forbi, for her er der nemlig mulighed for rå shopping, for få penge.
I går fandt jeg to skønne stole, som skal med i sommerhuset i det Nordjyske og en fin lille mundblæst vase.

De er helt perfekte som de er og passer så fint til sommerhuset.
Pris 25,- kr. pr. stk.

Smuk mundblæst lille vase til sommerblomsterne.


Endelig noget, der minder om forår.
Solen skinner og temperaturer over frysepunktet.

Hvor er det herligt.
Kærligst Hanne

onsdag den 3. april 2013

PÅ en udfordrende herretur, med Geilsk

Måske er det bare mig ... ja, det er det jo nok ;o)
Indrømmer, at det har det været mange gange før .... ALTSÅ mig, der ikke fatter ret meget !

Jeg er ret vild med Geilsk modeller, og købte garn og mønster på Håndarbejdsmessen i Hillerød i februar til denne smukke flaskegrønne, yndlingsfarve trøje.
Jeg bestemte mig for, før påske, at få begyndt på trøjen. For skal jeg nå at have glæde af den inden sommer i år, er det nok på tide.

OG jeg prøvede, og prøvede. Travlede op og prøvede, pudsede briller og travlede op, og prøvede liiige en gang til ...
Hmmm.... synes da ikke at jeg er helt amatør ud i det her strikkeopskrifte-kode-tyderi, med det her, deeet er godt nok svært, UPS undskyld, udfordrende selvfølgelig ...  ;o))
Jeg har nu strikker en hel det på trøjen, og strikkede det meste af det ene ærme i går aftes, og er altså kommet længere end på billederne her.

Jeg synes den bliver rigtig lækker, men om jeg har fulgt opskriften, det er ikke godt at vide?
Her ser du hvad jeg, frit fortolket, har strikke efter inspiration fra model HERRETUR, fra Geilsk ;o)



Garnet er meget nemt at strikke i og bliver rigtig lækkert.

Dejlig aften
Kærligst Hanne

tirsdag den 2. april 2013

Påskeferie, påskegæster, påskeæg, påsketraditioner og meget, meget mere

Det har været en dejlig påske, med det hele ...
- og tiden er fløjet af sted. Alle drengene har være hjemme på ferie og gæster er kommet forbi ... eller her kommer man måske ikke sådan bare lige forbi, Sverige er jo et lille stykke vej væk for de fleste, men huset har faktisk være fyld med påskegæster og familie ;o)
Her er blevet spillet spil, set film, spillet musik, bagt kage og mange brød, drukket spandevis af kaffe og the, spist påskefrokoster og grinet rigtig meget.
Det er det bedste jeg ved, når alle senge er i brug om natten og alle stole omkring bordet er optaget om dagen. Elsker virkelig, når der er liv i huset !
NU er det 5-stjernede hotel så lukket ned, vaskemaskinen kører lige nu i døgndrift, og jeg kan nu igen finde hverdagen frem. Det betyder også at jeg kan få tid til lidt blogskriveri.
Min egen PC er desværre blevet "lidt følsom" og er blevet sendt til reparation, så lige nu sidder jeg ved husets stationære og bøvler lidt med at få det til at du'. Tror jeg finder ud af det. Skal bare liiiige .... have lidt tålmodighed.


 Æblegrenene nåede at springe ud og jeg tror,
 at de gule kyllinger får lov til at pynte et par dage mere.

Mad og traditioner i påsken.
En af mad-traditionerne her, er farseret æg på stuvet spinat. 
Og som en af de lidt yngre gæster spurgte:
"hvordan får du egentlig ægget ind i den frikadelle" ???
- nej, det svarede jeg ikke på ;o))

Stjerneskud på fad og i rigelige mængder,
- er en anden tradition i påsken.

En stor buket gule roser, får sammen med de gule kyllinger på æblegrene, 
lov til at stå et par dage endnu og minde mig om en dejlig ferie.


Hjertelig velkommen til et par nye læsere her på siden ;o)
Jeg vil nu smutte en tur rundt i blog-land og se om I andre har haft tid til at skrive lidt i påsken.

UPS UPS UPS !
- jeg har sørme tabt et påskeæg
til

- hold øje med posten om en uges tid, søde.
Skal bruge lidt energi på at "finde" det helt rigtige æg, til dig. ;o)


Kærligst Hanne
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...