torsdag den 21. november 2013

SÅ, blev det endelig julemarked på Hässleholm

Efter mange uger forberedelse, og en ivrig produktion af stor og småt, er det så endelig i dag og de kommende fire dage, at jeg er på julemarked.
Julemarkedet på Hässleholm er godt besøgt og jeg krydser fingre for at det betyde, at jeg de kommende dage vil få travlt og godt gang i julesalget.

Siden september har jeg hæklet, syet og strikke julesager. Aldrig har jeg været så tidligt ude med juleforberedelserne, som i år, pyh … ;o) - nu er kurvene og bordene fyldt med hjemmegjort og nu krydser jeg så bare fingre for, at jeg har lavet lige tilpas nok, af det hele.
De sidste fire dage har jeg brugt på at lave masser af kranse, buketter og juledekorationer.

I går blev det hele, med gode venners hjælp, kørt til det lille slot, hvor det hele skal foregå de næste fire dage. Helt fantastisk at mærke alt den interesse, støtte og hjæpsomhed. Life is good !

Her har du et lille snig kig på de første (og ikke helt færdige) salgsborde. De sidste detaljer kommer på plads inden vi åbner kl. 13.00, og så går det løs. Det bliver aldeles forrygende, det er jeg sikker på ;o))

I morgen kommer min hæklede trommer også op at hænge.
Og se lige den smukke gamle kamin.
Hvor heldig kan man være, at den lige står ved min plads ;o)

Flere af dørkransene skal hænges op på stigen, så de kommer væk fra gulvet.
Det er naturligvis ikke tilladt at sætte noget op på de gamle vægge, 
 og det giver mig en lille udfordring med dørkransene, 
da de jo klart præsentere sig bedst hængende.

Et kig på det fyldte bord.

og endnu et.


De bedste hilsner fra Skåne og min lille julebutik.

Kærligst Hanne

torsdag den 7. november 2013

Førstehjælp, lige ved hånden !

Hvem har ikke rodet rundt på bunden af sin taske ? 
… man ved bare, at det er der !
Ja, jeg har masser af gange. Måske mere præcist hver dag, faktisk ;o)
Derfor har jeg i dag, syet punge til de mere livsvigtige sager, som man skal have med i tasken. Ting og sager som det kunne være rart, at det var nemt at finde.

Førstehjælp kan jo være mange ting. Det kommer vel egentlig an på hvad man lige står og mangler, eller hvem man er.
Engang var det en sut og en kiks. Nogle dage er det en hovedpinepiller eller en neglefil, og atter andre dage er det …  ?


 Foret er med små elefanter.

 Satser nu på at der er andre, der kan "se lyset",
og kan få lyst til at købe en førstehjælpspung til tasken,
til at ligge i bilen, eller måske et helt tredje sted.

Pungene måler 22 x 14 cm.

Sidste år syede jeg også nogle førstehjælpspung.
Du kan se dem HER

De her skal sælges på julemarkedet, Skanejul på Hässleholm slot.

Hvad skal der være i din førstehjælpstaske ?

***
Min lidt svingende tilstedeværelse her på bloggen betyder ikke,
at jeg holder pause fra mit kreative liv, tvært imod !
Her er tryk på og intet nyt er "godt nyt",
selv om det vist lyder lidt mærkeligt i den her sammenhæng ;o)

Hjertelig velkommen til et par nye læsere, her på bloggen.
Håber I vil hænge på og finder inspiration.

Kærligst Hanne


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...