torsdag den 29. december 2011

LP pude

Jeg hækler en LP pude til min søn Anders.
Anders elskers Musik og synes at gamle plader er et hit. Derfor bestemte jeg mig for, at sådan en LP kunne jeg da hækle til ham. Det tager lidt længere tid end jeg havde regnet med, på grund af "rillerne", men pyt med det.

SE, her er det næsten færdige resultat ;o)

Her er forsiden på LP puden. Billedet er desværre lidt mørkt.



Først har jeg hæklet rødt og derefter sort, så det kommer til at ligne
 en LP. I midte syr jeg en sort knap på, som "hul".

For at LP'en kan få riller, så den rigtigt ligner, har jeg hæklet rundt
i hver række med en fastmaske. Det er det, som tager tiden ;o)

Her kan du se, hvordan jeg hækler riller, tæt på.

Nyder de sidste stille juledage i sofaen med håndarbejdet og en god film ;o))


Kærligst Hanne

tirsdag den 27. december 2011

Hvilken dejlig julefest!

Så tog de sidste julegæster hjem og her blev helt stille.
Det har været en dejlig jul og huset har været fyldt med dejlige, glade mennesker i tre dage.
Vi har haft masser af kvalitetstid, grinet, hygget, spist og pakket vildt mange gave ud. Leget med alle de nye ting og snakket om stort og småt.
LYKKE ER EN SUPER DEJLIG FAMILIE!

På juletræet er der hjemmehæklede flagranker og masser af gammelt julepynt.
Traditionen tro, køber jeg lidt nyt og godt hvert år. I år har jeg købt fine glaskogler
i forskellige grønne farvet og sidste år købte jeg små filtede fluesvampe.

Julebordet i år var havde jeg holdt i naturfarver. Jeg holder meget af, at der er flettet lidt traditioner og historie ind i borddækningen. Det er så hyggeligt at kunne mindes "de gamle" en juleaften.

Oldes hvide duge, med grå sisalløbere på tværs af bordet.
Dækketallerkener i flet, arvesølvtøjet fra min mormor
og de smukke gamle knive med benskæft.


Gamle stivede mundservietter med en lille snor og en grangren, pynter så fint på
 tallerkenen.Portvinsglassene er fra mine oldeforældre og jeg syntes, at de er
vildt smukke ;o)

De fine træer er købt i ILVA og sammen med lidt pudemos og sølvrensdyr fra
Tiger-butikken er bordpynten lige i øjet!

HVAD ER NU DET ???
JO ser I, vores gamle Olde satte altid vand, brød og salt på bordet juleaften.
Vi skal huskes på, at det vil vi kunne leve af alene, alt andet er overflod!
SÅ blot en hyggelig lille tradition og en måde at mindes...
Den fine mintgrønne mokkakop er et arvestykke fra familiens gamle "Faster Eja"


Julefreden kom forbi igen i år og bragte glæden med. ,o)

Glædelig bag-jul
Hanne

fredag den 23. december 2011

En lille ekstra gave til...

Kender du det ?
Troede at jeg var helt færdig, altså sådan HELT færdig, men pludselig kom jeg i tanke om, at der alligevel er et lille hængeparti. Nemlig den gave, som skal suppleres med lidt ekstra.
Fat i hæklenålen og så derud af.
"Jeg når det"!!!   ;o)

Ideen har jeg lånt på Anettes hyggelig blog elbroendogco.blogspot.com/

Hæklede armbånd med påsyet stofbånd. Du kan også bruge
blondebånd eller andet godt fra skuffen.

Mit lille mærke på og så en fin knap, som pynter.

Og sådan tager det sig så ud på armen. Smukt og feminint.
Glædelig jul til alle jer der ude. Håber I kan finde tiden ;o)

Glade julehilsener 
Hanne

onsdag den 21. december 2011

Julepost

Py ha, vi når det lige. 
                        - Igen i år...
Så blev julekortene skrevet, printet og lagt i kuverter. Det er i sidste øjeblik, jeg ved det!
Mon ikke det går alligevel ;o)
Jeg synes at resultatet er blevet ganske smukt. At Jacob så måtte slide med printer med papirstop, scanner der nægtede at samarbejde med PC og så pludselig PC stop,  til kl.02, det er selvfølgelig lidt synd og rigtig, rigtig uheldigt.
Tak for indsatsen søde Jacob. Du er en skat og så er du rigtig dygtig og vedholdende når det gælder ;o)


I år har jeg malet en snemand, med glimt i øjet, som motiv til julekortene.


Små tredive kort er på vej med posten. Skulle nogen være glemt, så
sender jeg jer en kærlig hilsen her, med ønsket om en dejlig jul ;o))


God juleferie til jer, der er kommet så langt og dejlig
21. december alle I andre.

Kærligst Hanne

tirsdag den 20. december 2011

Hotte huer i restestrik


Jeg holder stadig fast i planen... der skal trylles med resterne!

Denne gang har jeg strikket og hæklet hotte huer af mine mange rester. Jeg har ikke tager så meget hensyn til garnets tykkelse. Bare det passer nogenlunde til pind nr.4,5. SÅ kommer det med i strikkeprojektet ;o)


Her er så et lille udpluk fra restekurven. Hyggeligt at mindes gamle
strikkeprojekter.

Jeg fandt denne bog på hylden. Har aldrig rigtig brugt den, men pludselig
giver den inspiration. Sådan kan det også gå...

Titel: Hotte huer af Lena Blidell

Tja, det er så ulempen ved at strikke striber i multifarver. Havde helt
glemt, at jeg selv skulle igang med stoppenålen "grrr"



 I bogen er der også eksempler på huer med "Alpespids" og dekorationerne på huerne er mange. Jeg har hæklet Alpehuen i lyst og meleret uldgarn og har pyntet med blød kaninpels, fra restekassen for kaninpels. Ja, sådan een har jeg også i gemmeren ;o)

Jeg kan ikke gentage det ofte nok; "Smid for gud skyld ikke noget væk. Man ved jo aldrig!"

Hvad ville denne hue havde været uden pels.... ?
KEDELIG !

DEN er da sååå HOOOOOT!!!!



Dejlig hygge aften derude i julemørket
Kærligst Hanne

torsdag den 15. december 2011

Halstørklæde i dominostrik

"Made with love"
Jeg har strikket det blødeste og mest farveglade halstørklæde i Dominostrik til min veninde.
Netop i år ved jeg, at det vil betyde meget ,at der ligger en ganske særlig gave under træet juleaften.
- Hun har så bestemt fortjent noget helt specielt !


Halstørklædet er to meter langt, meget blødt og kan
snoes omkring halsen mange gange ;o)


Garnet er meleret 100% uldgarn fra Stof og Stil.




 Opskriften på Dominostrik er een jeg engang har fået af "Faster Mette",  -tak Mette ;o). Jeg har strikket Dominostrik mange gange og synes hver gang, at det giver et meget flot og spændende resultat.

Måske er det fordi, jeg er så vild med patchwork og med denne teknik, kan jeg arbejde med mønstret og farverne lidt på samme måde.
- og så er det faktisk ganske sjovt, at strikke med denne teknik ;o)

Glade julehilsener til alle
Kærligst Hanne


En fin rød pose lige til at lægge under træet.

onsdag den 14. december 2011

toilettasker i patchwork

To julegaver klar til at blive sendt.
I dag har jeg syet skønne toilettasker, til mine to søde niecer i julegave.
Vi skal ikke holde jul sammen, men jeg ved med sikkerhed, at det bliver en gave, som de bliver glade for.  Det er nemlig sååå sejt, at have noget, der står RIMMEN på
- ikke mindst, når man nu også selv hedder det ;o))

Afsted med juleposten til Danmark....

Toilettaskerne er ikke helt ens, så de kan jo bytte hvis de vil.




På begge tasker er der syet gamle broderier og bedstes lyserøde
kaffedug ind. - Der er altid en lille historie at fortælle.



Her kan du se effekten af, det fine lille broderi og pyntebåndene tæt på.



Nedenfor har jeg vist hvordan jeg syr patchwork til toilettaskernes ydeside. Det er en meget tilgængelig måde at starte med at sy patchwork på, hvis man ikke har den store erfaring.
Start med at klippe, rive eller skære stof ud i strimler og sy dem på et stykke underfoer.
Pynt derefter med bånd og andet godt ;o)


Til glæde og inspiration !
Kærligst Hanne

tirsdag den 13. december 2011

Digt i masker

" Så bliver det ikke smukkere "
For flere år siden købte jeg denne helt fantastiske strikkebog. Bare fordi jeg måtte ha´den.
Bogen hedder: Digt i masker og den dygtige strikdesigner er Solveig Hisdal


Er du til strik med historie og traditioner, så er det bestemt
en bog du bør kigge i.



Modellerne er alle med inspiration i folkedragter, brokadestof,
brudedragter og tapeter fra Norge


Da jeg for nogle uger siden havde min veninde på besøg, blev hun da også så forelsket i en af trøjerne, at hun bare måtte strikke den. (www.dqpage.blogspot.com)
I dag har jeg derfor været inde og handle lækkert Alpakagarn til hende i den lokale garnpusher i Lund.

Det er da den smukkeste buket af farver og lækkert uld.

Jeg er sikker på, at hun ser frem til at komme i gang med det smukke strikkeprojekt ;o)

 - og jeg må vist indrømme, at jeg også selv sidder og bliver temmelig fristet, til at strikke endnu en af de mange smukke traditionstrøjer. 
Jeg har særligt lyst til at strikke en, som er i brændte orange toner. Den er sååå smuk og vil sikkert bliver et hit til foråret.

 Tror jeg overvejer!



Glæder mig til at se det færdige resultat, når denne fantastiske trøje er strikket.



Dejlig aften derude i decembers tusmørke ;o)
Kærligst Hanne

mandag den 12. december 2011

Etui til strikkepindene



Så fik jeg også styr på strikkepindene ;o)
Aiiih... hvor er det rart, at være nået det næste lille stykke i kampen mod rod og manglende systemer i skufferne. Denne gang var det så strikkepindene, der fik deres eget etui.
Ideen er den samme som til hæklenåle og strømpepinde. Blot i en noget større udgave.
*Se indlæg fra d.5. dec. om etui til hæklenåle.


Sådan kom det til at se ud, det nye etui til strikkepindene.

Det er syet i hør på ydersiden og pyntet med små fine blomster-
broderier, fundet i den lokale genbrugsforretning.

Jeg har valgt at sy en lille strop med trykknap fast i lommesømmen.
Så har saksen også fået sin helt egen plads ;o)

Jeg har lavet etuiet højere end længden på strikkepindene. "klappen" kan
 således slås ned, og pindene falder ikke ud.


Inden i etuiet har jeg lavet den ene halvdel med små ekstra lommer, som er
syet uden på den store lomme.
Her er der således ekstra plads til div. dimser og flere strømpepinde.






Håber I julehygger derude, med strikketøj og julegodter.
Her er livet dejligt !

Kærligst Hanne

søndag den 11. december 2011

En julekrans i værtindegave

Hvad finder jeg dog på ?

At blive inviteret til middag en lørdag aften, betyder også at skulle finde på den helt rigtige værtindegave.
Jeg har stadig lidt rester af gran og kogler i kurven uden for bagdøren og tænkte at det måtte glæde, at få en hjemmegjort julekrans til at hænge op, eller til at stille på bordet.




Kransen er først bundet med mos og derefter pyntet op.
En nem og fin måde at lave en sød julekrans.


Det var en hyggelig lørdag aften i december og værtindegaven var et hit ;o)

Dejlig søndag derude!
Kærligst Hanne


mandag den 5. december 2011

Etui til hæklenåle og andre nyttige ting


Jeg eeelsker orden og sådan er det bare!
- selvom jeg godt ved, at det siges, at "genier behersker kaos", men så må jeg vel bare være en lidt mere almindelig en af racen ;o))

Jeg vil dog gerne indrømme, at jeg bestemt ikke behersker denne ædle evne til fuldkommenhed!
Selvfølgelig er der "hyggerod" i skuffer, kasser og kurve. Det som jeg ikke kan li´er, at skulle bruge en halv time, eller mere, på at finde mine ting når jeg har fået en god ide og bare vil igang. 
- For DET er en "dræber" for alt kreativitet! 
Sakse skal helst ligge, hvor sakse skal ligge og nu skal hæklenåle også ligger hvor hæklenåle skal ligge. Nemlig i et fint lille lilla etui ;o)


Her er det så, mit nye etui til hæklenåle og strømpepinde.
Det er syet af nogle lilla rester fra skuffe og uden på har jeg syet
et fint broderi på, som jeg har fundet i genbrugsbutikken.

Et smukt blondebånd kan bruges til at sætte nåle fast i.

Masser af lommer til hæklenåle og div.




Nu da jeg er kommet igang med at sy disse etuier, som kan være til stor hjælp, hvis der skal holdes orden. Vil jeg forsætte, for der er jo også lige alle de mange strikkepinde, der mangler en plads. De kunne bestemt godt trænge til at blive ryddet op i og få deres eget etui.

- og så er der jo det gamle fine sølvtøj, mon ikke det kunne være en ide at få styr på det også?!
- og så er der jo.... og så er der jo.... og så er der jo...


Jeg vil gå glad igang, med mine nye projekter. 
Glæder mig allerede til resultatet ;o)

Kærligst Hanne


torsdag den 1. december 2011

Trylleri i rester

Det er jo det rene trylleri i rester!
Så blev det første projekt i garnrester til virkelighed. Med en kurv fyldt med uldrester, en hæklenål og lidt hårdimser fra den lokale købmand, fik jeg i går fremstillet det fineste hårpynt. Egentlig ved jeg ikke så meget om at hækle blomster, men med lidt god vilje og kreativitet blev det til flere forskellige sorter.
- "Hvor svært kan det være" ;o)

En lille bakke med uldrester og en hæklenål, kan være starten på....
- det rene trylleri 1
Den første julegave er pakket i en lille cellofanpose.  Jeg er sikker
på, at hun bliver meget fin med gule blomster i håret.

Her er lidt større blomster syet fast på elastikker. Et sikkert hit til
hestehalet og rottehaler på små prinsesser.


Store flotte blomster på klipsspænder (hedder de det?), til
fest og glade dage ;o)


 Her er så små hårnåle med blomster på.
- De er da sååå søde!!! 



 Håber, at I har funder inspiration og lyst til at kigge i restekassen. Faktisk har jeg endnu et par resteideer i tankerne, som jeg vil arbejde på de næste dage. SÅ kig med ;o)

Mange glade hilsener
Hanne


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...