onsdag den 12. juni 2013

Sommersysler ved symaskinen

I dag har jeg haft gang i de gamle broderier og symaskinen igen, igen
Egentlig skulle jeg vel være ude i haven og nyde det gode vejr, men jeg er ærligtalt en lidt rastløs sjæl og jeg gad ikke at gå og nusse derude i dag.

 Jeg glæder mig vildt til sommer, når det er vinter, og når det så bliver sommer, synes jeg, at jeg mangler indetimer og tid ved symaskinen.
Nå, men det er jo ikke nemt at gøre mig tilfreds, vel ... så slap det ud  ;o))

I dag har jeg altså valgt, at være inde det meste af dagen og har fået syet fire små toiletpunge. De er til fire søde kvinder i det Nordjyske, som jeg gerne vil sige pænt tak til, fordi de tænker på mig, og ved lige hvad jeg har brug for.

En broderet sofapude er delt i fire dele,
og den ene del er nu blevet motiv på en lille toiletpung

 Dette broderi var engagn en klokkestreng

 Endnu en klokkestreng.
Stoffet er fra en skøn gammel kaffedug.

 En gammel mellemlægsserviet er nu blevet pynt på denne lille pung



Nu vil jeg skynde mig ud og nyde den sidste sol.

***

Kærligst Hanne

fredag den 7. juni 2013

Endelig ... fik jeg syet nye hynder.

De nye havemøbler har været her længe, men hynderne ... de har ladet ventet på sig.
Det var meget nemt at bestille de nye havemøbler på nettet.
Intet problem at køre i Jysk og købe puder til hynder, og stoffet det fik jeg skam også købt med det sammen, og SÅ stoppede det lige som der ...
men, men, i går fik jeg det gjort, og nu er de nye havehynder klar til at komme i brug ;o)


 Stoffet er fra IKEA og passer lige i stilen, altså min stil ;o)
Stemningsbilleder fra haven, med havemøbler, hynder og sommerstemning, får lige vente.

Knapperne, ja gæt engang ...
dem har jeg fundet på genbrug.


Faktisk er dette indlæg en laaang overspringshandling ... jeps, sådan er det ;o)
Vi skal have dejlige weekend gæster og listen med to do-ting er sq lidt små lang, så jeg burde drøne rundt og strege gøremål af, efterhånden som jeg får det gjort
MEN,
pludselig finder jeg en neglelak, der passer til min kjole og straks er jeg på afveje.
Opdager at jeg sidder og lakerer negle ... jamen, hvad sker der ???
Jeg har overhovedet ikke styr på mig selv og min underbevisthed. Er total let afledelig i dag.
Nå, men så kan jeg jo sidder her og stritte med mine nylakerede negle, mens jeg skriver en lille fredagshilsen til alle jer, og viser mine nye havehynder frem ;o)

Må I alle få en særlig, herlig sommerweekend, 
med sol og hygge.

Kærligst Hanne

torsdag den 6. juni 2013

Mit første strik-design, er på trapperne

Måske troede du, at strikkepindene var lagt væk, men nej, nej ... slet ikke !
- tvært imod ;o)
Jeg har travlt med at strikke efterårsmodeller til denne prægtige garnbutik: http://www.garn-garagen.dk
En super spændende opgave og jeg kan næsten ikke vente, med at vise jer resultatet.
Det føles lidt som juleaften ... ;o)

Derfor dette lille sneak peak

Trøjen er strikke op i ren Alpaka-garn fra garngaragen
Garnet findes i mange smukke farver og er meget nemt at strikke med.

Modellen og mønstret er inspireret af de gamle nordiske strikketrøjer og mønstre,
En fusion mellem det gamle og traditionelle og det moderne og nutidige, 
sat sammen på en ny måde, og i nye farver.

Tilbage er der nu at få den syet sammen og strikket halskant.

Der er to andre efterårsmodeller til Garngaragen, i kurven og den næsten er liiige ved at springe af pindene.

*****

I mandags skrev jeg om min tur til Paris og Versailles slottet.
Jeg har mange flere billeder og historier, men for at mine indlæg ikke skal komme til at blive for ensformige, kommer der lidt kreative indlæg, ind imellem.
Selv er jeg vildt optaget at de gamle støvede historier og synes det er super underholdning, at snuse rundt på gamle slotte,
- den lyst er jeg desværre ret alene om her på matriklen. Jeg har dog fået opdraget (her skal måske stå presset ?) mine drenge til at gå med mig, så helt uinteresseret er de nu nok ikke, eller ... ?

*****

Jeg synes det er vanskeligt at finde tiden til at blogge pt.
Vejret er jo fantastisk og timerne foran computeren, er blevet færre og færre. 
Jeg vil langt heller være ude og nyde det gode vejr.
Jeg satser på, at jeg ikke er alene om den prioritering, her i Blogville ? !

Kommer der regn, kommer der tid til mere skriveri ;o)


Dejlig solskinsdag derude 
Kærligst Hanne

mandag den 3. juni 2013

Château de Versailles, den vildeste oplevelse.

I sidste uge var jeg på Versailles slottet, Solkongen Ludvig 14. Barokslot, kun 30 min. uden for Paris.
Det var en af de mest fascinerende oplevelser jeg har haft længe. Jeg har efterhånden rejst en del og har besøgt mange smukke slotte, og jeg havde nok ikke ventet at jeg ville falde helt på halen, men, men, men, DET her slot, det slår ALT.
Totalt overdådigt er vel det ord, der beskriver det fra ende til anden.
Når jeg nu skriver fra "enden til anden", så kan det selvfølge lyde som om,  at jeg nåede at så det hele, men det gjorde jeg slet ikke. Det er enorm stort og haven er jamen, jamen ....  det er vildt ... jeg så bare et hjørne.

Versailles slottet
 Versailles slottet, uden for Paris, blev bygget af Ludvig 14. i 1700 tallet, 
som Europas største kongepalads.
Kongen ønskede at bygge et slot uden for Paris, for at undgå alt den trængsel, støj og larm, han synes der var inde i Paris centrum.
Om han opnåede et mere private og roligt liv, tvivler jeg nu på. Jeg har læst mig til, at der var ca. 2000 ansat alene til at betjene kongefamilien, 
og slottet kunne huse op mod 15.000 - 20.000 mennesker på en gang.

 For at komme lidt væk fra de mange mennesker på slottet
tja, så byggede han en lille landsby i udkanten af haven, som så skulle være et mere idyllisk og roligt landsbyliv. De kongelige kunne så trække sig tilbage der til, når de ville have ro.
Landbyen var en "kulisse", med et lille Palæ, mindre huse og et mere naturligt haveanlæg, med vilde blomster og frugttræer.
ja, sådan ordner man da bare det ;o))

 Versailles slottets eget kapel.

 Ingen tvivl om at der var en enorm velstand og 
kongen rigtig godt kunne lide guld ... masser af guld


I morgen kommer der billeder fra nogle af de smukke private rum på slottet
og lidt detaljer om livet og hygiejnen i de royalegemakker i 17. tallet.
Glæd dig, det bliver underholdende og lidt grænseoverskridende ;o)

Kærligst Hanne



fredag den 31. maj 2013

Vinderen af min Give away er fundet

Et STORT tillykke til Hanne, med hendes nye nøglesnor


Hanne deltog med 5 lodder og skrev sådan her på min blog:

***

"Jeg er frisk på 5 lodder. Som altid er det jo lækre sager du disker op med."

Kh. Hanne

1000 tak for dine pæne ord Hanne ;o)

 Har du fået lyst til at se hvem Hanne er, 
og snuse lidt rundt på hendes fine blog og lækre ting,
kan du trykke



Tak til alle jeg som deltog i min Give away 
og hjertelig velkommen til nye læsere.


Kærligst Hanne

tirsdag den 28. maj 2013

Der var 1, der var 2 og nu er der 3 ...

Patchworkpuder, som er klar til at komme sommerhuset.
Der har været stille her på bloggen, i den sidste uge tid, I know !
MEN, det er altså også det eneste sted, for selv har jeg haft pænt fart over feltet. Jeg har nemlig været ude på en lille rejse og har fået en på opleveren, men meget mere om det i de kommende dage.

I dag har jeg syet puder igen, igen, for forude ligger mit store makeover-projekt, i mit sommerhus og der er så meget jeg gerne vil have lavet færdigt og gjort klart.
Ønskelisten er virkelig lang, over hjemmefabrikeret sommerhus-hygge-interiøre, men den begynder faktisk at virke lidt urealistisk .... tiden går jo ... tror nok jeg sletter et par ideer eller fem ;o)

men, de tre puder her er helt klar, til at komme med i sommerhuset.

Patchworkpuder med gamle broderier.

Blå og gule toner.

Blå og rosa toner.

Blå og lilla toner.

Nogle at de blå tekstiler er brugt i alle tre puder, så de, trods deres forskellige farver,
stadig passer sammen.

*****

Jeg har været ude at rejse i sidste uge.
En dejlig forårstur til Paris.
 I de kommende dage skal jeg have redigeret alle mine billeder, så jeg kan vise dem frem.

 jeg havde en super dejlig tur og besøgte et helt særligt sted
- uuuhhhaaa ... det var godt og jeg har så meget at fortælle.
Skal altså bare liiige have styr på alle de fotos ;o)


HUSK !
Du kan stadig nå at være med i min
GIVE AWAY



Kærligst Hanne


søndag den 19. maj 2013

Patchwork i regnvejr

Hvad er nu det for et vejr, at vågn op til ?
Efter en smuk og varm forårsdag i går, havde jeg jo nok forventet noget andet.
Der var nemlig lagt en stram plan for denne søndag. Jeg skulle i haven igen, igen og havde sat næsen op efter at køkkenhaven, netop i dag, ville tage form som en velanlagt køkkenhave, eller noget ...
Sådan blev det altså ikke, og derfor tog jeg straks flugten og at smuttede op til sybordet.
Her er nu rigtig rart ;o)

Faktisk fik jeg syet en hel del i dag, men mangler lidt nusseri, så resten må I se i morgen.
Puden her blev helt færdig og den vil jeg da rigtig gerne vise frem.

Pude i patchwork
I dag satte jeg saksen i nogle af alle de fine broderier, jer er blevet foræret.
Mellemlægs-servietter med blomster og fuglemotiver. 12 stk. har jeg og de første par stykker er nu blevet dekorative felter i min nye patchworkpude.

 Farverne har jeg afstemt så de passer til de nymalede genbrugsmøbler.
Læs om dem HER

 Puden skal med i sommerhuset, sammen med møblerne.
I morgen, eller måske allerede i aften, vil jeg sy et par puder mere, som den her.

For stilen passer nemlig lige til min sommerhusdrømme ;o)

Her ligge 10 mellemlægs-servietter mere, med fine motiver.
De har aldrig være kantet og har nok bare ligget i en skuffe.
Sikke et spild af håndarbejde .... men, nu skal de bruges og beundres :0)

Kærligst 
Hanne

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...