onsdag den 29. oktober 2014

Strikkebogen Marius

Et must have, hvis du er til klassisk smukt strik med historie.

Bogen Marius, om det klassiske Norske Marius-mønster, kan nu købes fra d. 20. okt..
SÅ du kan sagtens nå det endnu, at få købt bogen og få strikket en smuk Marius genser til dig selv, børnebørnene, hunden eller noget helt tredie, inden det bliver koldt.

Det er min oplevelse at dette smukke klassiske mønster, som har ikon status, og er kåret som Norges nationaltrøje, har fået sin renæssance igennem de seneste år. Mønstret er blevet gengivet igen og igen i forskellige udformninger. Historien fortæller jo næsten sige selv.
Personligt strikkede jeg min først genser i dette mønster for mere end 30 år siden og jeg har den stadig. Det er, mere end noget andet mønster, en klassiker.




Mønstret til denne super flotte genser blev i sin tid designet af Unn Søiland i 1953, og skulle bruges af skuespiller Marius Eriksen i filmen "troll i ord", der af kommer navnet Marius.

Siden er mønstret blevet brugt til næsten alt inden for beklædning og interiør. Selv de store modehuse og designere har taget det til sig.


Er du ikke så trænet i mønsterstrik, kan det nemt være denne model og dette mønster du kaster dig ud i som det første. For selv om det kan se indviklet ud, er mønstret konstrueret sådan at du max strikker med to farver af gangen, og farveskriftene i mønstret, ligger tæt så du undgår lange følgetråde på bagsiden.
Et på mange måder enkelt mønster i sin konstruktion men, med et meget smuk og klassisk udtryk.
Bogen Marius indeholder 45 opskrifter og er indledt med en lille "strikkeskole", så der er hjælp at hente, hvis det bliver nødvendigt.




Der er ingen tvivl, en Marius bliver vinterens
 must have ;o)


Er DU med på at strikke en Marius ?

Kærligst Hanne

torsdag den 4. september 2014

Fra gammelt filmlærred til nyttige poser


Re-design igen, igen ...

Jeg har tryllet med nogle gamle filmlærreder, købt til næsten igen penge på Loppis.
Egentlig gik jeg og drømte om at blive den glade ejer af et gammel lærredssejl, med syninger og lapper, men da det ikke var sådan lige til at skaffe, fik jeg istedet øje på nogle gamle filmlærreder på det lokale loppemarked.
Materialet har vist sig at være helt perfekt. Kvaliteten og farverne på filmlærreder kan dog varierer lidt, så rul dem ud og tjek efter, inden du køber.

Madpose syet af et gammelt filmlærred.

 Lærredet klippes af stativet.
Jeg har valgt at anvende både bagsiden og forsiden til taskerne.
Materialet klippes med en helt alm. saks og er nemt at sy på symaskinen.

 Det kan måske være lidt svært at se ...
men, der er brugt et bogstave- og talark, købt i Stof og Stil og alm. akrylmaling
 til at male tekst og tal på taskerne med.

 rød pose med velcrobånd.

 Stor pose med bund.

 Her har jeg valgt at vende filmlærredet, således at bagsiden er blank med sølveffekt, og forsiden er mat hørfarvet. Den sorte streg er kanten på filmlærredet.

Jeg vælger altid at udnytte de detaljer som bliver "foræret", når jeg genbruger et materiale, 
i stedet for at skjule det.

***

At genbruge er for mig, som at fortælle en ny historie .... med et glimt i øjet  :o))



Kærligst Hanne

mandag den 1. september 2014

En opdatering med historisk svensk tapet

Here I am ... back again

Der er helt sikkert mange meninger op det at opdatere og renovere gamle huse.
Nogen bryder med tiden og moderniserer gamle huse anno 2014, og andre har mere lyst til at føre et hus tilbage til dets oprindelige stil.
Jeg er en af dem der bedst kan lide det oprindelig og synes derfor, at det er vigtigt at de valg der bliver gjort, er valg der er tro mod den tid huset er bygget i.
Huset jeg bor i et hus fra 1925, og den tidligere ejer har renoveret det efter samme princip. Alt originalt er blevet taget ud, blevet restaureret og sat tilbage igen. Det som ikke kunne genanvendes er blevet erstattet af lignende originalt, som er blevet fundet og købt et andet sted.
Enkelt ting er blevet købt i denne specialbutik  http://www.byggfabriken.com

Mit hus er lige efter mit hjerte, og jeg er vildt med det ;o)

Er du nysgerrig på at se nogle af detaljerne i mit hus, kan du kigge med her: HER & HER

Tapetet hedder Oskar og kan fås i tre farver, gråt, blåt og grønt.
Det er oprindelig fra Hälsingland (Sverige) og er mest brugt i slutningen af 1800-tallet
 og først i 1900-tallet.

Da mønstret er ret stor vil det måske været bedst egnet i et stort rum, 
hvis det altså skulle på alle vægge. 

Jeg valgte kun at tapetsere en enkelt væg og lod de tre øvrige vægge være hvide, da rummet er forholdsvis lille med tre døre og to vinduet. 

Det færdige resultat

Jeg har ikke tapetseret helt op, da rummet har meget højt til loftet.
 I stedet kommer der en tyndt forgyldt liste rundt langs kanten af tapetet, som fortsætter rundt i samme højde på de tre andre vægge. 
Effekten skulle gerne være den, at rummet kommer til at hænge bedre sammen.

At tapetserer med så stort et mønster var lidt en udfordring, og familien fornemmede da også ret hurtigt, at der ikke var en mulighed, at de kunne sidder og underholde sig med at kigge på, grrr...
Men, det lykkedes heldigvis at få det sat op på de skæve gamle vægge uden at samlingerne afslører at jeg er total amatør ;o)

Karlekammerskab

Mit gamle karlekammerskab, som har fulgt mig altid, og som jeg aldrig har nænnet at male hverken i hvid eller sort, selv om trenden har fristet, er nu blevet malet blåt, så det passer til tapetet.
Farven helmat og jeg er super tilfreds med resultat og har ikke fortrudt det mindste.



Og nårh ... ja, så var der jo lige gulvet.
Fire gange med hvid maling skulle der til før det var fint nok.



Og her er så det færdige resultat 
Siden har jeg fået købt en daybed og fundet det helt rigtige stof til gardiner, så der kommer flere billeder fra det lille gæsteværelse og kontor på 1.sal i mit gamle hus.


Kærligst Hanne


torsdag den 19. juni 2014

Jeg er vist blevet besat ... doodle, doodle, doodle ...

Den er hel gal !

Pludselig var den der bare ... trangen til at tegne igen.  Jeg har ikke sådan rigtig tegnet i mange år. Det vil sige, jeg har da tegnet når jeg har haft bestillinger på illustrationer. Du kan se et eks. HER
Men, jeg har altid godt kunne lide det. Med tiden er det at tegne, bare blevet noget jeg har gjort til en bestemt anledning, som hvis jeg skulle skrive en tekst.

Nej, om igen... det jeg prøver at forklare er, at jeg har glemt at "lege" med blyant og papir de sidste mange år, men at nu har jeg fundet lysten og glæden igen.

Min Inspiration og  pludselige motivation har jeg fundet på Instagram, hvor mange viser deres smukke og sjove doodle-skriblerier frem.
Har du lyst til at se med og blive inspireret, kan du følge mig på IG ved at trykke på linket ude til højre, her på siden, eller du kan finde mig HER.
Opret en profil, hvis du ikke alllerede har en. det er ganske gratis, og tryk så på FØLGER, under mit navn.

Om jeg doodler eller tegner, det kan du selv bestemme, men jeg elsker det og har tænkt mig at blive ved ;o)


tasker - tasker -  tasker
- dem kan man vel ikke få for mange af ;o)


møbler - møbler - møbler

Smukke gamle møbler, kan også bruges som et motiv.

Fri fanatsi og lidt stableri.


Har du fået lyst til at tegne eller doodle, 
så kræver det bare en blok papir og en waterproof tusch nr. 03 eller 05.
Vil du gerne farvelægge også, kan du gøre som jeg, finde dine gamle akvarelfarver frem.

Kom glad .... ;o))

Kærligst Hanne

tirsdag den 10. juni 2014

DIY - kunne du tænke dig at lære, at male ?

For så vil jeg da rigtig gerne lære dig det ... sådan, helt fra det først penselstrøg.

Som nogen af jer måske allerede ved, så eeelsker jeg at male.
Er jeg i flow, så maler jeg gerne 24-7 og flere dage i træk. Jeg mærker hverken sult eller tørst.
- det er lidt galskab, I know, men sådan er det bare og sådan kan jeg lide det ;o)
I andre perioder bliver det ikke til så meget. Pensler og farver samler bare støv.
At male kræver energi og "noget på hjertet" for at blive godt.

MEN,  jeg har altid lyst til at lære fra mig. Synes det er det bedste at se når andre "får tændt et lys", og har jeg haft en lille finger med i spillet, så bliver jeg virkelig glad.

Jeg tager derfor gerne ud og underviser grupper (min.10 pers.) og jeg tilbyder teambuilding på arbejdspladser, hvor kunsten og det faglige indhold forenes. Alt materiale bliver tilpasset det enkelte hold/ team og deres behov.
Frygt ikke ! -det bliver med garanti en helt igennem uforglemmelig og lærerig oplevelse.

Kontakt mig gerne for nærmere information hvis du er interesseret.
Min mailadresse er: mail@hannerimmen.dk

***

Jeg har i den forbindelse også udarbejdet flere "have to do",  4-trins male-lektioner.
og som en lille teaser kan du i dag prøve at følge de fire trin og male dette lille træ. God fornøjelse!

Lær at male et træ.

Trin 1

Trin 2

Trin 3

Trin 3

Jeg håber du er fristet til at prøve dig frem, 
og er du interesseret i at lære hvordan, så skriv til mig ;o) 

Ønsker du undervisning, vil du bliver instrueret i farvelære, komposition, lys/skygge, 
og forskellige maleteknikker.
Du bestemmer naturligvis selv, om du vil have hjælp til at tegne motivet op, 
eller om du gerne vil "freestyle".

Jeg kommer med: lærreder, kvalitetsmaling, pensler, staffelier, forklæder, god humør 
og massser af erfaring.
Du kommer med: lokaler og glade mennesker, der er klar til en god oplevelse.

Skriv hvad du synes ?
- eller kom gerne med flere forslag, hvis du tænker på noget.

Glæder mig til at høre fra dig

Kærligst, Hanne


PS. jeg har et problem, som jeg ikke liiige kan finde ud af at løse. Måske kan du hjælpe mig ?
Når jeg udgiver et indlæg på bloggen opdateres det, så det kan ses på siden. Ingen problem!
MEN, mine indlæg bliver ikke umiddelbare opdateret på blogroll'en, så I kan se at jeg har udgiver noget nyt. Der kan gå næsten et døgn inden det sker. 
Er der noget der ved hvorfor ? 

-det er ikke tids-indstilligen, den har jeg tjekket

mandag den 9. juni 2014

Fra kasseret t-shirt til nye grydelapper

Jeg er virkelig blevet besat af tanker ....
hvorfor i al verden smide noget ud, der kan anvendes igen ? ja, jeg spørger bare !
Næste hver dag står jeg med ting i hånden hvor tanken strejfer mig.
- At det som jeg, eller andre, er på vej til at smide "ud til højre",  fordi vi ikke rigtig gider det mere, nemt kan genanvendes til noget nyt og ofte bliver det både smart, cool, særligt og super lækkert.
Den "patina" som gammelt og brugte har fået gennem slid og ælde, gør jo bare "det nye" endnu mere unikt.
Jeg har klipper t-shirtstof op og strikket grydelapper, for det var hvad der kunne blive til,
 men har du nok stof, kan du jo hækle eller strikke så meget andet og mere.
Jeg har også tidligere hæklet kurve af gamle t-shirts. Dem kan du se ved at trykke på linket HER


Først skal der klippes ...
du klipper fra den ene ende sjovt nok,  stopper ca. 1,5 cm. før du når til den anden ende. 
Vender om og klipper oppe fra og ned til den anden ende. Stopper og ...

Jeg kan virkelig godt selv se, at det her ikke er en forklaring, der går over i historien ;o)
Mangler du mere info, så laver jeg gerne en forklarende tegning 
og smider den på indlægget. bare sig til !
ideen er jo bare, at du ikke skal klippe stoffet over, men der imod enden op med 
en lang "snor", til at strikke af.


Jeg har valgt at slå et passende antal masker op på en passende pindstørrelse (prøv dig frem)
og har så strikke ret både frem og tilbage.
Inden jeg har afsluttet og klipper snoren, har jeg hæklet en strop på grydelappen.
se i øverste Venstre hjørne på billedet.


Måske en lille hyggelig og hurtig sommersysle, der er noget for dig for dig.
De fleste af os, har jo gamle t-shirts til at ligge, som nemt kan få et "nyt liv", 
 som enten grydelapper er kurve,  eller måske noget helt tredje.

Har du en god ide til hvad vi ellers kan lave ud af de gamle t-shirts, så skriv endelig.

Håber I kan bruge ideen ;o)

Nyd dagen!
Kærligst Hanne

mandag den 26. maj 2014

Fra UFO til total yndling

Jeg har regnet lidt på det ... 7 -8 år måtte der faktisk gå, inden den blev gjort helt færdig.
hmm... tabt interesse, vel. Ikke at jeg forstår det, nu hvor den er færdig og har hængt på mig næsten hver dag siden.
Den gang var jeg skam også ret vild med den, men kunne bar ikke tage mig sammen til at sætte lynlåsen i og så var der en drøm om det helt rigtig bånd, som ikke helt blev fundet.
Så ved nærmere eftertanke, så var det nok egentlig det med båndet... en lille ting selvfølgelig, men med stor betydning ;o)



Cardigan med hætte og lynlås.
Strikket på pind 4 i en blød koksgrå alpaka.

 Lommerne er strikke ind og en super fin finesse i mønstret, 
som ellers er meget enkelt.

 Det helt rigtige bånd ! 
-for det må vel være det, det er, siden jeg pludselig kunne få mig taget sammen 
;o)

"det helt rigtige bånd" er endnu et af mine gode svenske loppefund.
- og så er det håndvævet i uld.
ja, hvor heldig kan man være ...

 Modellen er strikke med et smukt revers 
og efterfølgende er kraven strikket og syet på.

 Trøjen er med en stor hætte.
Den kan naturligvis undværes, men jeg synes nu den er lidt smart.

 Den er liiige som den skal være.
- så meget, meget underligt at det skulle ta' så lang tid.

 I min skuffe har jeg de her smukke håndledsvarmere, som er købt på 
De passer jo perfekt, så når ikke det er alt for varmt at ha' på, er det en helt sikker kombi.


Og hvad kan jeg så lære af det her ?
hmm..
- måske at godt design og god kvalitet uld holder ... også til at ligge 7-8 år i skuffen.
eller,
måske at jeg skal holde mig selv noget mere i nakken med de Ufo'er.
For det er jo simpelthen for dumt  ;o)

SÅ, selv om timing er rigtig dårlig, nu med alt det dejlige sommervejr,
så føles det rigtig godt at få afsluttet en alt for gammelt strikkesag.


Hvad med dig, har du en ufo, du skal have fundet frem ?

Kærligst Hanne



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...