fredag den 1. februar 2013

Super gode loppefund

Nogle gange er det altså bare den helt rigtige dag 
-og sådan en dag havde jeg i onsdags, da jeg igen, igen var i den lokale loppehal her i Eslöv.
Jeg havde haft kigget på et par møbler meeen, jeg kunne ikke beslutte mig, og alligevel kunne jeg ikke glemme dem.
Til min store overraskelse så var de ikke solgt, da jeg kiggede forbi i onsdags og pludselig kom ideen til mig. Skamlen og stolen skulle polstres med kortklippet lammeskind, gerne i en grå eller lys nuance, og
bordet skulle males lak-sort.
Pludselig, mens jeg går rundt og smiler over mit eget kreative klarsyn, ser jeg ud af øjenkrogen en lammeskindspels ligge på den øverste hylde, ovre ved tøjet. Et sted jeg næste aldrig kigger, men der må altså være mere mellem himmel og jord, for med et havde jeg alt det jeg skulle bruge for at føre mine ideer ud i livet.
Haps.. haps.. haps ... og for bare 500,- kr. er jeg nu ejer af et bord, en skammel, en fin stol, en pels og ups med i det køb var da også mit 2,5 m. lange kludetæppe til mit arbejdesværelse ;o)
Et hurtigt smut omkring farvehandleren og købe maling og en ny lille lakrulle, så er jeg klar.

 Her er så de tre skatte.
De ser lidt trætte ud møblerne, men med lidt trylleri tror jeg på, at de kommer til at blive yderst trendy ;o)


 Det er helt klart formen på den her stol, jeg faldt for.
Den skal være ny skrivebordsstol, men først skal den poleres op og have nyt betræk af lammeskind.
- bare vent og se ;o)

Skamlen får malet benene sorte og skal så betrækkes med lammeskind.
Den vipper lidt, men den trænger vist bare til kærlighed og en gang snedkerlim.

Bordet er et gammelt fint bord fra 60'erne, 
som kan skrues helt fra hinanden. Det vil gøre det meget nemmere at male det.

Her er så lammeskindsfrakken, smidt hen over stolsædet
... kan du se det for dig ?

Det var præcis den her farve lammeskind jeg havde tænkt på til møblerne
- heldet var 100% med mig den dag ;o)

og så var der jo lige den lange løber til mit arbejdsværelse.
Den er 2,5 m. lang og så fin som ny.


Jeg tror ikke, at jeg få lavet så meget i weekenden, for jeg har nemlig været så heldig at vinde billetter til Håndarbejdmessen i Rødovrehallen.
Det glæder jeg mig til.
Jeg har lavet en aftale med en god veninde og så håber jeg meget på at mødes med hende her og få er stort knus ;o)


Rigtig skøn februar weekend til alle
og måske vi ses i Rødovre?

Kærligst Hanne


13 kommentarer :

  1. Ih altså. Hvor kan de svenskere nænne at skille sig af med sådanne skatte. Er også ret pjattet med stolemodellen - og træet dybe farve! Spændt på at se det færdigt. God weekend og tur over sundet! Knus, Liv

    SvarSlet
  2. Aiiii hvor er det nogle fede ting og til en god pris!!. Kan sagtens se det for mig. De bliver sindsygt lækre :-D

    SvarSlet
  3. Du ser da bare lige mulighederne for dig.
    Det er rigtig gode køb du har gjort dig der :-)

    SvarSlet
  4. Sikke skønne lopper - de var alle meget velkommen til at bo hos mig :)

    Glæder mig til at se forvandlingen

    SvarSlet
  5. Det må være din heldige dag, med de fine ting du har fundet. Du har vist også lige øje for det. Glæder mig til at se det færdigt ;O)God tur til Rødovre, det gad jeg også godt. Kh Helle

    SvarSlet
  6. Hvis jeg stadig havde butik var du ansat på stedet, det er lige hvad jeg ville ha købt:0) Jeg er vild med ryggen på stolen, den håber jeg ikke at du maler den har en fantastisk farve.
    Er du i Rødovre lørdag? for det er jeg og det ville være så hyggeligt lige at sige hej, men tro ikke at det kan gøre det, næææ nej vi skal stadig ha en loppistur med kringle-kurv og det hele:0)
    Stort knus Pia

    SvarSlet
  7. Jeg er bare så SORT MISUNDELIG!!!!!
    Hvor er de flotte, dine ting, bare helt rigtige.
    Stort tillykke med rovet!

    SvarSlet
  8. Det er nogle forrygende flotte ting du har fundet.
    Glæder mig til at se dem, når de har været under kærlig behandling.
    Desværre ikke Rødovre :o(
    - kan ikke se, hvem du linker til ?
    kh Mona

    SvarSlet
  9. Hold da fest, nogle skønne møbler, du har fundet, de bliver da bare SÅ lækre

    SvarSlet
  10. Hvor er de fede dine nye møbler kære - kan sagtens se dem for når de har fået en kærlig Hanne-hånd. Hvor har du bare været svine heldig :o)
    Og hvor er det skønt dit arbejdsværelse. Lyst, lækkert og masser af plads. Love it.

    Vi mødes - det SKAL vi ;o) Glæder mig.

    Lille knus nu - det store får du i morgen ;o)

    SvarSlet
  11. Skønne loppefund - de bliver da super lækre efter du har haft fingre i dem :)

    SvarSlet
  12. Super fantastiske ting til næsten ingen penge - man har jo lov at være heldig!
    Jeg skal til messen på søndag så måske ses vi??

    SvarSlet

Tak fordi du ville skrive en kommentar. Alt bliver læst og værdsat.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...