Har du, som jeg, masser af æbler i haven eller blot nogle til at ligge i frugtskålen, så var det måske en ide at bage den lækreste æblekage til kaffen, eller servere den som dessert i aften med flødeskum eller vanilleis til.
Jeg husker ikke hvor jeg har opskriften fra, men jeg har bagt den gennem flere år og har prøvet at variere med forskellige frugter. Den bedste er nu den med æbler ;o)
Kagen består at tre dele: Råmasse, drys til top og bund og så selvfølgelig æbler
Opskrift på æblekage
RÅMASSE:
150 g smør
150 g sukker
3 æg
150 g mel
30 g maizena
3 tsk. bagepulver
vanille fra 2 vanillestænger
-Råmassen røres sammen på en køkkenmaskine som røredej, til den er luftig. Start med at røre smør og sukker og tilsæt derefter de øvrige ingredienser.
DRYS TIL BUND OG TOP:
50 g smør
50 g sukker
80 g mel
1/2 tsk. bagepulver
Dryssen smuldres sammen som en crumbledej i hånden og drysses henholdsvis i bunden
og på toppen af kagen.
FYLD:
æbler og kanel
Kagen bages i en mellemstor springform.
Smør formen godt og kom ca. halvdelen af dryssen i bunden, hæld råmassen i formen og drys med kanel. Læg de skrællede æblebåde i et smukt mønster og tryk dem godt ned i dejen. Brug rigeligt med æbler i kagen. Drys derefter resten af dryssen over kagen og sæt den i ovnen.
Bages ved 180 grader i ca. 45 - 50 min.
Vær opmærksom på at bagetiden afhænger af hvor vandholdigt frugten er. Hold derfor øje med den og tjek om den er helt bagt i midten, inden du tager den ud af ovnen.
Kagen kan nemt holde sig et par dage.
God fornøjelse og god appetit.
-lad mig endelig høre, hvad du synes om æblekagen.
Kærligst Hanne
Mums det lyder lækkert og ser meget fristende ud! Så kan efteråret bare komme an.
SvarSletps. jeg havde bagt en kage i weekenden, hvor manden tog resterne med på arbejde i går. I dag havde han så opskriften med på opfordring og de blev noget overraskede: køb en pakke AMO chokoladekage, tilsæt en håndfuld revet marcipan og top den med vanillesmørcreme. Hahahahaha.... tænk at de havde forventet andet fra min side : )
Hej Hanne, lækker - meget lækker. Tak for det :)Charlotte
SvarSlet