torsdag den 6. marts 2014

Valket halstørklæde med bobler - DIY

Lækker uld og glaskugler ...
- det er bare det, der skal bruges for at lave dette lækre filtede halstørklæde med bobler.
Egentlig skulle det havde være solgt, men jeg kan simpelthen ikke skille mig af med det alligevel. Det er en "keeper" er det ;o)
Jeg har allerede haft det på, og jeg er helt sikket, det bliver ved med at være MIT ;o))

Faktisk er det ganske enkelt at lave. Du kan nemt se tv og strikke samtidig, og den slags strikkeprojekter er jo gode at have, engang imellem.

Skal det være lige så langt som mit kræver det nok lidt tålmodighed. Jeg har nemlig strikket ikke mindre end et 3 meter langt "rør", da jeg ønskede at det skulle kunne snoes rundt om halsen et par gange. Mindre kan selvfølgelig også gøre det.


DIY
2 meter langt uld halstørklæde med bobler.

slå ca. 70 masker op på rundpind nr. 4, med en 1 tråd tynd, 100 % uldgarn.
Strik et 3 meter langt rør, og luk af.

Når du valker uldgarn i maskinen kryber det ca. 30 %
Ønsker du en anden færdig længde på halstørklædet, end mine ca. 2 meter, 
må du regne lidt på det

 Det færdig strikkede halstørklæde.
 r
 Jeg har brugt 110 glasperler til at binde i tørklædet.
Ikke fordi 110 stk. er et magisk tal, men det var altså det, der var i posen.
Efter min smag, er det et passende antal og mindre kunne betyde, at boblerne ikke kommer til at være en så dominerende effekt, og det vil være ærgerligt.

 Jeg har placeret glaskuglerne inde i røret, og har så bundet en snor om dem på ydersiden.
Glaskuglerne er placeret tilfældigt, og jeg har valgt at placere lidt flere i enderne af tørklædet.

 Tørklædet er nu klar til at komme i vaskemaskinen, 
sammen med nogle cowboybukser ell. på 30-40 grader

Pas på ikke at binde snorene for stramt, så de er svære at binde op bagefter.
- og for løst, tja så falder perlerne ud.
Altså noget sådan lige midt imellem, "You know ";o))

 Lige kommet ud af maskinen.
Snorene og perlerne  er fjernet og tørklædet er strukket i facon.
Ulden kan valke lidt sammen, men bare stræk lidt i det, inden du lægger det til tørre. 

Det færdige resultat.
Lækkert, blødt, boblet og godt 2 meter langt halstørklæde
af den helt uundværlige og meget lækre slags.
I just love it !

Til inspiration
Da jeg var  i Chicago i efteråret, var jeg på div. kunstudstillinger.
På Chicago art academy, var der også en design og kunst butik, og
her fandt jeg de smukkeste silketørklæder.
Det er silke, som er blevet vasket med, sandsynligvis, mønter og glaskugler.

Jeg tror bestemt at et uldtørklæde som mit,
 vil komme til at se "Magnificent" ud med mønter også ;o)

Fortæl mig endelig hvis du springer ud i det.


Dejlig torsdag

Kærligst Hanne

26 kommentarer :

  1. Sikke et lækkert tørklæde, det kan jeg da godt forstå, du beholder selv.
    Jeg filtede engang en vest med mønter bundet på, det giver et ret sjovt resultat

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, det kunne sikkert være rigtig flot at gøre det med beklædning også ;o)

      Slet
  2. Meget lækkert. Måske jeg skal overveje det til en gave. Er nok lidt for varm til Australske temperaturer.

    SvarSlet
    Svar
    1. ha ha ... ja alt over 10 grader og dur får et hedslag med det her tørklæde ;o)

      Slet
  3. Super lækkert! Jeg har set strik der var valket med mønter, det giver også en sjov effekt!
    Jeg forstår godt at du beholder tørklædet, det ville keg også ha gjort :))

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er allerede blevet et kært eje, Kirsten. Så det kommer ingen steder ;o)
      Bliver altså nødt til at prøve det med mønter også ... snart!

      Slet
  4. Super lækkert, har prøvet med at filte, hvis du bruger en syntetisk snor hænger den ikke fast.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, det er helt sikkert langt bedre end det jeg har brugt, for det dur da slet ikke.
      Det vil sige, det holdt jo sådan set helt fint, men det travler og alle de løse tråde sidder stadigvæk i tromlen på vaskemaskinen.
      Som altid er den slags resultat af en lidt for hurtig handling og så god en portion dovenskab.
      Jeg gad simpelthen bare ikke at finde noget andet tråd ;o))

      Slet
  5. Det er et rigtigt flot tørklæde, det tror jeg helt sikkert jeg vil prøve.
    Tak for inspirationen.

    SvarSlet
    Svar
    1. God fornøjelse ;o)
      Skriv hvis du mangler hjælp

      Slet
  6. Hvor er det smukt og tusind tak for DIY - det kunne blive et bilprojekt at strikke det :)
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Oplagt til bilen ... du behøver jo ikke at kigge mens du strikker. Det er bare rundt og rundt ;o)
      og velbekomme. Jeg er da glad for at kunne inspirere.
      kh. Hanne

      Slet
  7. Smukt smukt tørklæde,det kunne jeg ihvertfald sagtens finde på at lave,måske kunne jeg ´snyde´lidt og strikke det lange stykke på maskine :)),tak fordi du deler din fine idé

    SvarSlet
    Svar
    1. god fornøjelse ...og nej, det er ikke snyd ;o)
      ville da ønske, at jeg kunne gøre det samme.

      Slet
  8. Hvor er det flot... Den teknik har jeg aldrig set før, så tak for ny inspiration.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sig til hvis du springer ud i et forsøg ;o)

      Slet
  9. Superflor! Men SKAL man strikke et rør? Kan man ikke bare strikke frem og tilbage? Hilsen Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne. beklager det sene svar, men der har være så meget de sidste dage ;o)
      Du kan selvfølgelig bare strikke frem og tilbage. Det spille ingen rolle.

      Slet
  10. Super fint Hanne, lavede et magen til for et års tid siden. Det vækker altid begejstring på messerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det husker jeg faktisk godt, Dorthe.
      Det bliver ikke det sidste herfra. Jeg har nye ideer i ærmet ;o)

      Slet
  11. Svar
    1. Tak Helle.
      Tror også at de bliver det nye yndlingstørklæde ;o)
      - ærgerligt at det er så varmt

      Slet
  12. okay DÈT er fan.... flot!!!! virkelig, virkelig lækkert!!! super DIY (er bange for jeg ikke kan strikke så langt et tørklæde ellers var jeg godt nok igang. som i "med det samme" :-) (Fedt at se hvad du var inspireret af osse søde Hanne) Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ikke ;o)
      Jeg gider ikke engang af forsøge at være beskeden haha .. ha ;o)) -det er lige så lækkert som det ser godt ud.
      Kender du ikke en, der kan støtte lidt op om det lange strikkeprojekt ?
      Jeg vil godt strikke den første meter for dig. du siger bare til ;o)
      knus

      Slet
  13. Fed effekt .. har set det lavet på Skals håndarbejdsskole også ... tak for inspiration

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme Merete ;o)
      Ja, den slags bliver der selvfølgelig nok leget med på Skals.
      Jeg skal forøvrigt selv på kursus der ovre, en uge sidst i april. Glæder mig vildt ;o)

      Slet

Tak fordi du ville skrive en kommentar. Alt bliver læst og værdsat.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...