fredag den 12. april 2013

Jeg får de vildeste ideer ...

og har bestilt garn hjem i rå mængder.
Jeg har virkelig stor hang til Nordiske mønstre, mønsterstrik og hønsestrik generelt. Især Folklore har jeg altid synes var smukt. Jeg fascineres af farverne og mønstrene og de, måske lidt overdekorerede, blomsteragtige, historiske motiver. 
Forskellige mønstre bliver for tiden, ved med at dukke op i mit hoved i nye farver og nye kombinationer. Når jeg kigger her på nettet og ellers bare går rundt, fanger jeg hele tiden nye farver og mønstre. Kender du det, det er som om hjernen er rettet ind mod noget helt bestemt, og pludselig er det alle vegne.
Jeg har derfor bestemt mig for, at leve det ud ;o) 

Jeg har tidligere købt garn ved Garngaragen. Senest til herretrøjen med de orange kanter, på det nederste billede, og er rigtig glad for at strikke i de kvaliteter. 
Garngaragen sælger uldgarner til 25,- kr. pr. nøgle og løbelængden er 575 m. pr. 100 gram. Jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med kvaliteten og ikke mindst prisen. 
Det er virkelig godt uldgarn og farvekortet er uendeligt ;o)

Som I kan se, så er det ikke længere garn jeg mangler, og ideer dem har jeg mindst lige så mange af.
Jeg har fundet en bog frem, hvor i jeg skriver, regner, tegner og maler. 
Sætter farvekombinationer og mønstre op med hinanden.
Pindene gløder og jeg kan næste ikke vente med at kommer videre og få den næste sweater på pindene.

Denne lille drengetrøje er strikke i 2 trådet, supersoft uld, fra Garngaragen.
Da mønstret, jeg har valgt, til det meste af trøjen, er et meget tæt mønster i to farver, betyder det, at trøjen bliver 4 trådet og dermed meget tyk og varm.

Dette smukke mønster her, er strikke op i en kvalitet bestående at 50/50 uld og bomuld i 2 tråde.
Denne trøje bliver også tæt og varm, da den jo som mønstertrøjen her over, kommer til at bestå af fire tråde, men den er blevet mere blød og indeagtig, på grund af garnets blødhed og kvalitet.
Klart at anbefale til mindre børn og indetrøjer.

Denne sweater er den første jeg strikkede af garn fra Garngaragen.
En stor lækker, klassisk sag med et lille spark af orange. 
strikket på pind nr. 5 med dobbelt garn.
Efter en tur i maskinen på finvask/koldt vand blev den super lækker og blød.


KIG FORBI GARAGEN
hvis du er til god og billig garn i smukke farver.
- og hvem er ikke det ;o)

Supersoft'en vil i øvrigt egne sig fantastisk til et slumretæppe
 som det HER, eller det HER.



Nyd fredagen
:o)
Kærligst Hanne

9 kommentarer :

  1. Spændende med al dit mønsterstrik. Glæder mig til at kigge nærmere på det - og også på garnet, som du reklamerer for.
    Måske kan det ligefrem hamle op med det jeg skal ud til garnudsalg og hente lidt senere idag ;o). Det bliver spændende lige at få fingre i det.
    kh

    SvarSlet
  2. Hold da helt op for en masse lækkert garn! Det er sand rigdom :) Det er nogle super flotte ting du har på pindende, rigtigt gode farvekombinationer. God fredag til dig også :)

    SvarSlet
  3. Sikken da en masse skønt garn - du kommer vist ikke til at kede dig foreløbig :-)
    Dit strikketøj ser skønt ud og håber at du ligeledes får en skøn weekend :-)

    SvarSlet
  4. Sikke meget lækkert garn, det bliver spændende at se, hvad du får ud af det

    SvarSlet
  5. Sikke et skønt garnsyn :))

    De mønstre du har strikket er super skønne og dit farvevalg - mums! Jeg glæder mig til at se flere mønstre og farver fra dig!

    SvarSlet
  6. Hej Hanne.
    Det ser da ud til at du er blevet helt vild i varmen (eller måske skal vi stadig sige kulden?) glæder mig til at se, hvad du får ud af det, jeg er dog sikker på, at det bliver noget flot. Jeg tjekkede lige garngaragen - bliver vist nødt til at gøre det igen med fare for at jeg kommer til at bestille garn;-)
    Knus Anette

    SvarSlet
  7. Er fortsat helt vild med nederste trøje med de orange kanter! Og jeg siger det gerne igen - den må godt bo hos mig! : )
    Hold nu op du går amok. Og det er herligt! : ) meget inspirerende!

    SvarSlet
  8. Sikken en masse lækkert garn, og skønne farver. Jeg glæder mig til at se havd dine vilde ideer er. Det er jo sjældent kedeligt her ;o)
    Kh. Hanne

    SvarSlet
  9. De gløder jo pindene over hos dig, hvor ser det lækkert og dejligt varmt ud:O))
    Knus Pia

    SvarSlet

Tak fordi du ville skrive en kommentar. Alt bliver læst og værdsat.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...